Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/33

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
15
INDLEDNING. DET GAMLE OSLO.

Skyts. Ikke destomindre kunde Udfaldet nok have være tvivlsomt, naar dette omsider var kommet, men i rette Tid afværgedes dog Faren ved den Hjelp, som omtrent paa engang viste sig baade fra Syd og fra Nord.

I April var der imidlertid fra Kong Frederik givet Christiern Munk Tilsagn om Undsætning, og den 12te Mai gik en Eskadre under Seil for at komme Akershus til Hjelp under Anførsel af Danmarks nye Marsk, den tapre Frands Brokkenhus, samt Bjørn Kaas og med adskillige Fenniker tydske Landsknægte ombord. Pintseaften, hvilken i det Aar indtraf 17de Mai, lagde Flaaden tilankers ved Hovedøen og slog Leir ved de øde Klostermure.

Allerede den følgende Dag, første Pintsedags Morgen (18de Mai), Klokken tre gjorde den nysankomne danske Styrke Landgang under Egeberg, medens der samtidig skede Udfald fra Slottet mod de Beleiringsskandser, Fienden havde anlagt i dets Nærhed. Men ogsaa Svensken havde nylig faaet Forstærkninger med grovt Skyts, og Kampen blev derfor alvorlig. Paa Egeberghøiden gik det varmt til, og dennegang blev Seiren de Svenskes. Det danske Krigsfolk kastedes tilbage og maatte søge sine Skibe, og i Forvirringen druknede en Del af dem paa en Espøg eller Storbaad. De Danskes Tab angives forskjelligt fra 100 til 300 Mand; en samtidig dansk Optegnelse har 200[1]; Øienvidnet Daniel Hunds hoverende Fortælling om Kampen lyder saaledes:

Sedann bleff all tingh i roo,
Baggerne wore oss hull och troo
Au in tin Pingesdaga tidhe;
The finge hielp, thå siön war baar,
Aff Tydske knechter, them wij bleffwe waar,
Medh them finge wij thå stridhe.

Konungh Erich sende flere öffwerster tijt
Sampt folk och skytt medh högste flijt,
Kartoger hadhe the åtte;
Men hadhe the kommet förre fram,
Hadhe thet warit Swerigie till mykit gagn;
Thi komo the föge til måtte.

  1. Blandt de Faldne var den danske Adelsmand Timme Abildgaard. I Kampen deltog ogsaa den Knud Stenssøn til Stensgaard paa Langeland, der i 1564 havde deltaget i Begivenhederne nordenfjelds. Han omtaler Egebergslaget i sine Optegnelser (nu i Klevenfeldts Saml. i det danske Rigsarkiv).