Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/32

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
14
INDLEDNING. DET GAMLE OSLO.

By, og den største Del af denne var ogsaa virkelig blevet Luernes Rov. Foreløbig blev dog de Svenskes Ophold ikke af lang Varighed. En Storm den 24de Februar blev afslaaet, og den ødelagte By ydede intet Tilhold. Selv fortæller Johan Siggessøn i et Brev[1] til en Medanfører paa Toget: «Jeg var for Slottet og besaa dets Leilighed, men kunde Intet gjøre, al den Stund jeg ei havde Skyts, som jeg kunde lade brække Muren med, men jeg holdt aleneste Munken inde paa Slottet, medens jeg handlede med Almuen i Lenet og hyldede den ind under Sveriges Krone. Arkelimesteren mener, at der vil behøves 10 Stykker (ɔ: Kanoner) og sexten Læster Krudt. Jeg har ingen Person mistet for Fienden mere end Per Anderssøn[2], som var forordnet til Mønsterherre. Han gav selv Aarsag dertil, da han red drukken ind under Slotsmuren, og blev saa Hesten først skudt gjennem Halsen, hvilket hannem fortrød, red saa anden Gang derfore og satte sin Hat paa en Paale og blev saa skudt gjennem venstre Side og Arm».

Johan Siggessøn brød altsaa op fra Akershus den 2den Marts og drog til Hedemarken igjen for at oppebie Forstærkning[3]. Virkelig kom ogsaa snart nu en ny svensk Hær under Tønnes Olssøn eller «Lille Tønnes», og under dennes Anførsel opfordrede Fienden atter Akershus til Overgivelse i Slutningen af samme Maaned (30te Marts). Tønnes havde med et truende Brev fra selve Kong Erik, men Christiern Munk gav et kjækt Svar. Flere og flere svenske Stridskræfter sankede sig imidlertid sammen, først kom en Peder Nilssøn, og derpaa kom ogsaa Johan Siggessøn selv tilbage. I halvanden Maaned beleiredes nu Fæstningen, men holdt sig tappert, idet Beleirerne synes at have lidt større Nød end de Beleirede, og Fienden havde endnu heller ikke tilstrækkelig

  1. Brevet blev opsnappet og findes derfor nu i det danske Rigsarkiv (Sv. Saml.).
  2. En «tapper» finsk Adelsmand, hvis Fald ogsaa omtales i en Rimkrønike om Erik XIV (Stockh. 1847, S. 62), der er forfattet af Adelsmanden Daniel Hund, som selv tog Del i dette norske Tog.
  3. I Daniel Hunds Rimkrønike faar Johan Siggessøn ikke megen Berømmelse. Det heder om ham (S. 59):

    Wij bade en öffvrerste tiock och feet,
    Han bade aldrigh någen fijende sett,
    Han oss then wägen förlade.
    Thet volte oss hans store oförståndh, osv.

    Nogle af Johan Siggessøns Folk deserterede ogsaa fra ham og optoges paa Slottet.