Det engelske Fredsbrud i 1807 fremkaldte strax en grundig omvæltning i alle norske Tilstande. Intetsteds blev dette føleligere end i Christiania. Med et ophørte de livlige Berøringer med England, hvoraf Stadens merkantile Betydning hidtil var betinget, og samtidig vanskeliggjorde Tabet af Orlogsflaaden Forbindelsen med Danmark. Dette sidste kom dog ikke alene til at forøge Folkets Lidelser, men satte ogsaa Norge, om end kun forbigaaende, i Besiddelse af en Selvstændighed, der i Aarhundreder havde været ukjendt.
Allerede den 24de August 1807 maatte nemlig Kongen lade nedsætte en norsk Regjeringskommission i Christiania, bestaaende af den kommanderende General, Prinds Christian August af Augustenborg, Stiftamtmand Gebhard Moltke, justitiarius og Etatsraad Enevold Falsen, samt Amtmanden i Smaalenene, Kammerherre Marcus Gjøe Rosenkrantz.
De to sidste af disse Mænd havde længe været vel kjendte Personligheder i vor Hovedstad og betragtede den vistnok begge som sit egentlige Hjem. De maa derfor her finde en nærmere Omtale.
Født i Kjøbenhavn 1755 i en nylig nobiliteret dansk Embedsfamilie, var Enevold Falsen allerede som lidet Barn kommen til Christiania med sin Fader, Justitiarius i Overhofretten, Christian Magnus Falsen. Kun ti Aar gammel blev han indskreven som Student «med megen Berømmelse». En og tyve Aar gammel
