udgav han Tragedien «Salvini og Adelson», og to og tyve Aar gammel var han Assessor i Overhofretten i Christiania. Da Faderen i 1788 tog Afsked, lykkedes det den indflydelsesrige Stiftamtmand J. E. Scheel at bevirke Enevold Falsen udnævnt til hans Eftermand som Justitiarius. Men efter faa Maaneders Forløb mistede han dette Embede meget imod sit Ønske, idet han uden Ansøgning udnævntes eller egentlig relegeredes til Lagmandsembedet i Nordlandene, og Lagmanden der, P. T. v. Koss, til sin store Overraskelse kaldtes til Justitiarius[1]. Stegen i Salten, hvor Lagmandsgaarden laa, var ikke Stedet for en Mand som Falsen, der savnede sin muntre Ungdomsbys Selskabsliv og dertil ikke taalte det nordlandske Klima. Efter et Par Aars Forløb forlod han derfor syg og fortvivlet paa egen Haand sit Forvisningssted og reiste ned til Kjøbenhavn. Han var da saa heldig at faa en Plads som Assessor i Høiesteret[2]. I 1802 kom han endelig tilbage til Christiania og fik paa en Maade sit gamle Embede igjen, da han blev Justitiarius i Stiftsoverretten, der 1797 var oprettet efter Overhofrettens og Lagstolenes Nedlæggelse. I Christiania var han meget yndet, især som Digter. Han blev saa at sige Byens anden Tullin. Hans originale Theaterstykker, af hvilke Dragedukken længst har holdt sig, gave naturligvis Byens Privattheater, hvor han ogsaa selv optraadte som Skuespiller; et høiere Opsving, og hans fint dannede, aandfulde Personlighed gjorde ham i det Hele til Sjælen i den bedste Cirkel. Af hans prosaiske Skrifter, der udmærke sig ved en sjelden klar Stil og smuk Fremstilling, kan her nævnes hans Afhandling om et norsk Universitet, i hvilken han med Varme anbefalede Christiania som vordende Universitetsstad.
Hvor vel han befandt sig i sin Hjemby, kan sees af følgende Ytringer af ham i et Brev til Professor Laurids Engelstoft i Kjøbenhavn, skrevne i Christiania 11. Februar 1805: «Jeg lever her i en ganske behagelig Stilling, jeg er kaldet tilbage til det Land, som
- ↑ Slige ufrivillige Forflyttelser, hvorpaa vi allerede tidligere i Levetzaus Fjernelse til Pinneberg have seet et Exempel, hændte ikke saa aldeles sjelden under den absolute Regjering. Aarsagen til Falsens Forvisning fra Christiania kan erfares af Aalls Erindringer, 2. Udg., S. 98, samt B. Moe’s Tidsskr. for Pers.-Hist. 1, S. 252–53.
- ↑ I Tidsskriftet «Vor Ungdom», udg. af J. Pio, H. Trier og P. Voss, Kbhvn., Aarg. 1883, findes i H. Lunds Artikel: «Rektor J. B. Møller» nogle interessante Træk om E. Falsen og især om hans navnkundige Søn Christian Magnus Falsens Skolegang i Borgerdydskolen og det Schouboeske Institut.
