de forslidte og fidtede Exemplarer, som et dannet Menneske helst vilde være fri for at berøre, omkring i uophørligt Kredsløb og under Bibliothekarens kraftige og truende Formaninger om ikke yderligere at makulere og ødelægge dem.
Fra Borgerskolen maatte saa Samlingen efter nogle Aars Forløb flytte til Universitetsbibliothekets forrige Lokale (nu det militære Sygehus), og derfra snart igjen fortrække til en Baggaard i Hoppes forrige Gaard ved Torvet. Senere nomadiserede Bøgerne videre til Magistratsgaarden og derfra til Studentersamfundet, hvor de for Øieblikket befinde sig. Men heldigvis har i den senere Tid Kommunen indseet sine Pligter mod Stiftelsen, og meget er allerede udrettet for at bringe den i en forsvarligere Stand. Privat Goddædighed har ogsaa været virksom paa en priselig Maade.[1]
- ↑ Om Bibliotheket i dets værste Trængselstid haves et særskilt Skrift af B. Moe: Nogle Ord til Chra. Formænd og Repræsentanter om det Deichmanske Bibliothek. Chra. 1839. 8.
