faa istand en Indretning, der i en og anden Henseende vilde have lignet Nutidens «Folkehøiskoler». Han bekjendtgjorde nemlig en Timeplan, hvorefter han fra Kl. 8–9 hver Dag vilde gjennem frie Foredrag «anføre Børnene i det theoretiske af Philosophien», og «Religionen skal jeg philosophere over Kl. 9–10» o. s. v.[1]
Mod Slutningen af Aarhundredet fik Byen et offentligt Bibliothek, en Stiftelse, der dog, som man vil se, ikke fremkaldtes ved nogen dertil almindelig følt Trang, men kun ved en Privatmands
altfor længe upaaskjønnede Gave. Denne Sag fortjener en noget nærmere Omtale i Christianias Krønike.
Giveren, Carl Deichman, var født i Danmark, førend Faderen, den ovenfor omtalte Biskop, endnu var forflyttet til Christiania. Den mægtige Mands Søn maatte synes at have en glimrende Bane for sig. Han fik en lærd Opdragelse, men bestemtes ikke for den geistlige Bane, der ganske vist forekom Faderen altfor tarvelig. Han skulde gjøre sin Lykke ad Hofveien. Datiden kjendte ingen
- ↑ Intelligents-Sedl. 1788, No. 49. 1789. No. 19, 24–25.
