jeg gjøre dem bekjendt med denne Gellert som Sædelærer». Institutet skulde ogsaa omfatte en Afdeling for «Pigebørn, hvis Vilkaar gjør det dem fornødent at eie mere af en god Opdragelse, end det Kirken fordrer». De skulde da bl. a. lære Fransk.[1] Denne Skole synes ikke at være kommen istand. Derimod forekomme af og til Spor til, at engelske Sproglærere «holdt Skole» i Byen, ligesom forlængst «Françaiser» havde undervist de mere velhavende Embedsmænds og Borgeres Døtre. I 1796 averterer en Mand, at han «vil holde Skole og en Gang om Ugen anstille Forelæsninger for den tilvoxende Ungdom over Konduiten, hvorpaa deres Held og Lykke ofte beror, og lægge den bekjendte Baron Knigges Skrift om Omgang med Mennesker til Grund».[2] Allerede 1778 havde Biskop Schmidt opfordret Menigheden til «at antage sig de mange fattige og ynkværdige Børn, der løbe om paa deres egen Haand og opvoxe i Vankundighed og Ondskab».[3] I 1802 arbeidedes paa at faa istand en Søndagsskole, hvormed Overlærerne Rasmussen, Sverdrup og Flor vilde bistaa.[4]
Forøvrigt gaves der paa Landet smaa Skoler hos Præster og andre for unge Studerende, en Art boarding-schools. En ret vel besøgt Anstalt af denne Art fandtes paa Snarøen hos en gammel Student af herrnhutisk Retning, Christian Kølle, der synes at have været ret flink. Den bestod i adskillige Aar (omkring 1790) og talte flere af Byens Sønner blandt sine Disciple.[5] Et andet Landinstitut, der dog neppe kom istand, paatænktes i 1788–89 oprettet paa Thoten af en afskediget Sorenskriver Johan Jacob Milche, og hans Plan er saa eiendommelig, at den ikke bør lades uomtalt. Han ansøgte først Regjeringen om Tilladelse til at oprette en Art lavere Juristskole «til Fuldmægtigpladses hos Fogder og sorenskrivere tilligemed Underretsprokuratorers og Bondelensmænds Pladses Besættelse», men da han mødte Afslag, forandrede han sin Plan og vilde nu
- ↑ Intelligentssedl. 1784, No. 44.
- ↑ Intelligentssedl. 1796, No 51. I 1777 havde en Forfatter i samme Blad (No 10) anprist Dands ei alene, «fordi Mangen har paa Bal faaet en Kjæreste», men ogsaa fordi Færdighed i denne Kunst kunde hjelpe – «ved Befordring til Embeder, thi naar store og formaaende Folk har seet en Person, som heri udmærkede sig, have de ofte fattet Godhed for Personen».
- ↑ Intelligentssedl. 1778, No. 13.
- ↑ Intelligentssedl. 1802, No. 15.
- ↑ Se Lit. Lex., hvor Kølles underlige Skrifter anføres, samt fornemmelig C. N. Schwach. Jac. Neumann biographisk skildret, Bergen 1848, S. 6–7.
