Læreanstalt i Forbindelse med Skolen, altsaa en Indretning ikke uden Lighed med, hvad Sorø Akademi under dets seneste Bestaaen (indtil 1848) har været for Danmark. Den Kommission, der i Kjøbenhavn behandlede denne Sag, og hvori Konferentsraad D. G. Moldenhawer havde Forsædet, anbefalede vel, at Treschows og Rosteds Tilbud om Opofrelsen af deres præbender skulde tages til Følge og endel af de foreslaaede Reformerindføres, men den høiere Læreanstalt blev strøgen.
I 1799 blev nu Christiania Kathedralskole reformeret. Istedet for Lektiehørere fik man Faglærere, der skulde benævnes Overlærere. Enhver Overlærer skulde i de Klasser, hvor han ei selv kunde besørge sit Fag, have som Medhjælper en Adjunkt, der under hans Tilsyn skulde foredrage det; Overlærernavnet skulde altsaa ei, som senere blev Tilfældet, være en blot og bar Adkomst til forbedret Løn, men have reel Betydning. Overlærerne skulde udgjøre et Skoleraad, Disciplenes Sangopvartning afskaffes og Skolepenge betales. Den reformerede Skoles første Lærere fortjene at ihukommes som kundskabsrige, tildels lærde Mand, og et Par af dem have endog vundet et historisk Navn. Treschow var selv Overlærer i Latin, Rosted i Græsk og Modersmaalet. Dernæst havde man Herman Amberg, senere Rektor i Christianssand, en stille og bramfri Lærd, der vakte og nærede J. Chr. Bergs og Fleres videnskabelige Interesser, videre Dr. Ulrik Andreas Rhode, dengang en af Nordens første Orientalister, Søren Rasmussen og Georg Sverdrup, begge senere Professorer. Faa Aar efter ansattes Thrønderen Krog-Meyer (tilsidst udnævnt til Biskop paa Als), Islændingen Poul Arnesen og Ludvig Stoud Platou ved Skolen.
Nogen Undervisningsansta1t, svarende til de senere saakaldte Borger- og Realskoler, fandtes ikke i Christiania, skjønt f. Ex. Throndhjem allerede for længere Tid siden havde opnaaet et saadant Gode. Handelsmænd sendte fremdeles sine Sønner udenlands.
Der havde dog været gjort Forsøg paa at istandbringe Borgerskoleundervisning. En H. F. Kaae bekjendtgjorde saaledes 1784, at han vilde oprette en Skole i Christiania, som baade skulde forberede til Universitetet og derhos «bibringe den Ungdom, som uden Latin skulle blive nyttige Borgere, rigtige Begreber og systematisk Kundskab i Modersmaalet om Gud og Verden, Jordbeskrivelsen og Historien, særdeles for Fædrelandet, et simpelt Bogholderi, at bruge Pennen zirlig og færdig efter de bedste Grunde for Retskrivning og Brevforfatning efter den Gellertske Smag; endelig vil
