havde næret, at blive Rektor i Christiania. Bestandig læsende og tænkende, men altfor meget henvist til sig selv og blottet for Omgang med Studiefæller, tidt ogsaa uden de tarveligste literære Hjælpemidler[1], arbeidede Treschow sig som Autodidakt efterhaanden op til den store Anseelse, der af Samtiden enstemmig indrømmedes ham som Filosof.
Som Rektor i Christiania var Treschow en af de vistnok saare faa Nordmænd, som ikke bifaldt Planen om et norsk Universitets Oprettelse og havde Mod til at udtale sin Overbevisning herom. «Jeg understod mig,» siger han, «at ytre min Mening, at det under de daværende Omstændigheder var tvivlsomt, om et Universitet her i Landet vilde blive saa blomstrende, at det nogenledes kunde svare til Patrioternes sangvinske Forhaabninger.» Men desto ivrigere var han for at bringe sin Skole i en mere tidsmæssig Skikkelse og faa dens Virksomhed udvidet. Skjønt Reformerne af 1739 og 1785 havde udrettet Adskilligt, var Latinskolernes Indretning dog i mange Henseender fremdeles den samme, som for over hundrede Aar tilbage. Endnu vare f. Ex. alle Klasser samlede i et eneste Værelse, hvor 4 til 5 Hørere paa engang talte i Munden paa hinanden under Opsigt af Rektor eller Konrektor, som fremdeles hver sin Halvpart af Ugen læste med Mesterlektianerne paa en Forhøining i den ene Ende af Salen. Hørernes Vilkaar vare maadelige, Konrektors ret gode, Rektors næsten glimrende. Rektor og Konrektor havde nemlig Bygsel og Landskyld af et betydeligt Jordegods, thi Biskop Deichman havde i sin Tid sørget for, at Svigersønnen, Rektor Rasch, tillige var bleven Lektor, og da efter dennes Død Lektoratet inddroges, bleve hin Sinekures Præbender delte mellem Rektor og Konrektor.
Treschow og hans Kollega (siden Eftermand), den ædle Konrektor Jacob Rosted, lagde nu en Uegennyttighed for Dagen, som ikke er meget almindelig. De tilbøde, for at faa Skolen omdannet, Lærernes Antal forøget og disses Vilkaar forbedrede, at afstaa det beneficerede Gods, som var tillagt deres Embeder, mod en beskeden fast Gage. De erklærede sig endog villige V til at holde Forelæsninger over Filologi, Filosofi, Historie o. s. v., idet Treschow foreslog, at der skulde oprettes en Art forberedende akademisk
- ↑ Det lyder utroligt, men forsikres dog af Treschow selv i hans Autobiografi (foran hans «Gud, Idee- og Sandseverden», B. 1), at han i Throndhjem foruden Homer, Hesiod og Xenophon, som han selv eiede, ikke kunde opdrive nogen anden græsk Bog, end en slet Udgave af Aristophanes’s Plutus.
