Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/29

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11
INDLEDNING. DET GAMLE OSLO.

Mænd, Norges Rige til Hjelp, Trøst og Bistand, hvor nu ikke er mere,end sexti eller otti husarme fattige Mænd»[1].

Christiern den anden bidrog allerede meget til at indskrænke de Fremmedes Handel, og efterat Hansens Kræfter for bestandig vare knækkede i Grevens Feide, begyndte den indfødte norske Handelsstand her som andensteds igjen at komme sig. Samtidig indtraf vistnok Reformationen, der berøvede Oslo den største Del af dets Betydning i kirkelig Henseende. Men til Gjengjæld begyndte ogsaa egentlig først i dette Aarhundrede Trælasthandelen at blive udstrakt og fordelagtig. Utvivlsomt vilde Oslo fra nu af være gaaet stærkt fremad i Folketal og Velstand og overhoved være blevet, hvad Christiania blev, hvis ikke Krigsbegivenheder og militære Hensyn havde medført Stadens Ødelæggelse og Flytning.

Ligeoverfor Oslo laa nemlig allerede siden Begyndelsen af fjortende Aarhundrede en Fæstning, Akersborg eller Akershus[2], anlagt paa det høieste Punkt af den Halvø (Akrsnes), der stikker ud mellem Bjørvigen (Bœjarvik ɔ: Byvigen) og Pipervigen. Meget længe indtog Akershus kun den øverste endnu med Mure indsluttede Del af den nu saakaldte øvre Fæstning. Den øvre Fæstnings nedre Del blev nemlig først af Christian den fjerde indtaget i Befæstningen, forsynet med Mure mod Nord og Øst samt udvidet og forbedret mod Syd og Vest. Indgangen til hin ældste Befæstning eller det gamle Akershus Slot har oprindelig været (og var ifølge et Kart endnu 1648) paa Murens sydøstlige Side, sandsynligvis gjennem en senere gjenmuret Port af huggen Sten paa et lidet firkantet Porttaarn. Herfra kom man ind i Slottets eller Borgens nedre Del, der i sin Tid har været Slotshave, og hvorfra

  1. Allen, De tre nordiske Rigers Historie, I, S. 487 flg. Det er dog aabenbart, at Byen trods alle disse Klager ogsaa i hine Dage har havt idetmindste enkelte velhavende Borgere. En saadan har f. Ex. været Herman Kremer, der ca. 1490 døde paa en Reise i Skotland. Han havde, før han drog afsted, givet Biskop Eilif i Stavanger 1400 Stykker Guld og 112 Nobler i Forvaring. Dipl. Norv. II, S. 720. Om en anden ved Navn Peter Einarssøn (uægte Søn af Rigsraaden Einar Fluga) se Saml. til N. F . Spr. og Hist. III, S. 605. Ellers har man vel i de Borgermestre og Raadmænd, hvis Navne Y. Nielsen har samlet (Chra. Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1879, No. 13), at se Byens mere velhavende Borgere.
  2. Allerede 1302 omtales (Dipl. Norv. I, S. 86) et Archiv paa Akershus, hvilket tyder paa, at Borgen allerede da har været til i ikke aldeles kort Tid.