Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/30

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
12
INDLEDNING. DET GAMLE OSLO.

en smal, lang og lav Gang under selve Slottet førte og endnu fører op til den indre Slotsgaard. Midt i denne Vei ser man Levninger af et Faldgitter, hvorved en fremtrængende Fiende endnu i sidste Stund kunde opholdes eller mistænkelige Fremmede nærmere udfrittes.

Efter Unionens Opløsning blev Akershus’s Vigtighed som eneste Befæstning i Hjertet af Oslo Stift endnu større end før, og der foretoges derfor allerede i Christian den tredies Dage, medens den bekjendte Peder Hanssøn (Litle), Fru Inger Ottesdatters Svigersøn, var Befalingsmand over Slottet med tilliggende Len (1537—1550), store Forbedringer og Byggearbeider (bl. A. det saakaldte Øvre- og Nedre-Romerike), hvortil Stenene for en væsentlig Del hentedes fra Hovedøens Kloster og andre ved Reformationen sløifede geistlige Stiftelsers Bygninger. Men Fæstningens Omfang var og blev fremdeles indskrænket til Fjeldhøiden, hvorpaa Slottet ligger. Den siden saakaldte Kontreskarpe («Kontraskjæret») og den regulære Øvrevolds Hovedfæstning, hvor Strafanstalten, Hovedvagten osv. nu befinde sig, henregnedes Alt til den saakaldte Hovedtange, en lavere liggende ry, udyrket og ubebygget Strækning, der omgav Slottet mod Nord, Øst og Syd. Ved et Vandløb, der faldt ud i Bjørvigen, og hvoraf engang «Myntedammen» og de først i vor Tid udtørrede Slotsgrave have været Levninger, adskiltes Hovedtangen fra en skovbegroet Udmark under Gaarden Aker. Denne Udmark kaldtes «Akershagen» og indtog næsten hele den Strækning, hvorpaa Byen Christiania nu ligger.

Fæstningens Afstand fra Oslo, der udgjør henimod 3000 Alen, hindrede den under ældre Tiders Vilkaar fra at yde Staden noget virksomt Forsvar, medens derimod en Fiende altid kunde sætte sig fast i denne og derfra blive farlig og besværlig for Slottet[1].

Dette uheldige Forhold viste sig i 1523. Gustav Vasa sendte i Marts Lars Siggessøn og den berygtede Thure Jønssøn Roos (et svensk Sødskendebarn af Hr. Knut Alfssøn) ind over Grændsen, Om Akershus, hvis Befalingsmand var den uværdige

  1. Intet kunde derfor være mindre stemmende med de virkelige historiske Forhold end den Ytring, der er undsluppen Carl Johan i et Brev til Grev Essen af 7de August 1815 (Handlingar ur v. Brinckmanska Arkivet,I, S. 69): «Aggerhus avait été construite par un despote dans la vue de dominer la ville Christiania. L’existance de cette forteresse cessait étre convenable sous un gouvernement paternel et une constitution libre».