et passende Mindesmærke til hans patriotiske Ild for Norge og forklarede, hvo der skrev og følte mere, end han kunde skrive. – – Kunde De, Høistærede, og de udsøgte Aander, jeg saa hos Dem, være om mig, blev Grønland et Paradis, endsige Norge, der intet savner uden at være kjendt. De har vandret om til Danmarks mindste Kjøb-Stæder, og Norge er Dem fremmet! Kongsberg, aurea et argentea, Røraas, Glommen, Sarp, la morue sèche, som spises med Graadighed paa hin Side Alperne, Alunen, der ødelagde den anden Clive, Sir Charles Colbroke, der smeltede Sand, der bliver et Underverk i de Dollonske Telescoper, Moss, dette ægte Vulcani Verksted, og Klipper, der frembringer den prægtigste Rug og Hvede, Lin, ja Tobaks-Blade ved Siden af de ranke Master, der føre Hesser til Washingtons blodige Marker – alt dette og Venskab og Agtelse vil De finde hos Nordmændene, og dog er en Otaheit Dem mindre ubekjendt.
«Bogen, ikke Rothes, men den jeg gjemmer, som fordum de apocryphiske, har kuns min Ven og jeg læst, og den skal leveres i Deres egen Haand.[1] Kan jeg udrette Noget som confrère en Apollon i min Egn, saa befal!»
I 1783 foretoges Skifte i det store Ankerske Bo, og hver af de tre Brødre drev herefter særskilte Forretninger; Bernt Anker undlader ikke at fremhæve, at han afleverede Boet og gjorde Regnskab for sin Bestyrelse «just i det Øieblik, da den pludselige Fred i Versailles bevirkede en stor Rystelse i Handelsverdenen og truede ethvert Handelshus, der havde udbredte Forbindelser, med Undergang». Nøiagtig kunne vi ikke opgive størrelsen af den Formue, som ved Boets Deling faldt paa Bernt Ankers egen Part; men man ved, at han overtog faste Eiendomme for 128,913 Rdlr.; deriblandt det store Palæ i Strandgaden. Det er bekjendt, at han ved sit store Talent og sine dristige spekulationer snart blev Landets mest formuende Mand. Foruden Trælasthandelen var det fornemmelig Bergverksdrift, der sysselsatte ham. Moss Jernverk var hans vigtigste Verk. For at sætte sig ind i Kanonstøbning, som han her drev meget paa, gjorde han en Reise til Skotland. og fik siden Leverancen til den dansk-norske Flaade, endog af de sværeste Kanoner, og Admiralitetet erklærede i 1799 «den konge-
- ↑ Herved sigtes vistnok til Martfelts bekjendte i 1774 trykte, men lige til 1785 supprimerede Skrift: «Beviis for, at Danmarks og Norges 40 Aar gamle Kornhandelsp1an, lagt ved Forordn. af 16de September 1735, ikke naar sin Hensigt».
