lige Flaade mest betrygget med Kanoner fra dette Verk». Iøvrigt vil Udstrækningen af hans Virksomhed bedst fremgaa af de Oplysninger, vi senere skulle meddele om hans Fideikommis.
Under al denne Forretningstravlhed vedblev hans Ungdomsønske, at blive Diplomat og at forlade Handelen, fremdeles at røre sig hos ham. Den 17de April 1784 skrev han saaledes til sin Fætter, Konferentsraad Carsten Anker i Kjøbenhavn:
«Bedste Ven. Du behøver ei at være Konferentsraad for at være agtet af alle, men det maa kildre mig som din sande Ven. Hvilke smaa Sjele, som tro mig misfornøiet med dit Trin! Jeg bliver mere og mere philosophe. Var jeg ikke fuldkommen bestemt at forlade Commerce-Carrièren, havde jeg været Borger, og tænkte jeg ikke paa unter uns at gaa ind i den diplomatiske, naar Jess Anker ved at blive af med Mosse Verk eller faa det paa sikker Fod ved Laan, Don Gratuit og Leverancer kunde tiltræde min situation i Christiania, saa vilde jeg heller være Konferentsraad end Kammerherre. Men da dette er mit vel overlagte og uforanderlige Forsæt, saa gad jeg nok om et Aar se dig i Kjøbenhavn, leie din Etage uden mindste Commerce-Connexion, og vise mig værdig af i den Bane, hvortil jeg maaske er skabt. Saamange Folk der have Rang med Generalmajorer og ere blevne Kammerherrer, som efter min Assiette ikke kan maales med mig. Altsaa ønskede jeg Nøglen fra 29de Januar 1780 (sic!) med Tilladelse at lægge den an, naar jeg vilde. Herom kunde du sondere G.»
Hvem denne G. er, vides ikke, men skulde det være Guldberg, da var han allerede styrtet tre Dage, førend Brevet blev skrevet, ved den Palladsrevolution, der satte Kronprindsen i Spidsen for Regjeringen. Muligens kan da denne Begivenhed have havt Indflydelse paa Bernt Ankers Skjebne. Dennegang blev han heller ikke Kammerherre.
I 1789 synes det at være paatænkt, at Bernt Anker skulde gaa som dansk Minister til London. Han havde nu, som vi allerede have seet, intime Forbindelser med Prinds Carl af Hessen, og i 1788 var han ogsaa kommen i personlig Berørelse med Kronprindsen. Nogle Uddrag af hans Breve til Carsten Anker ville bedst sætte os ind i hans Stemninger fra 1789.
(27de Febr. 1789). «Forrige Post kom der Breve fra Kjøben-
