Men det Ankerske Hus sad under alt dette i en saa stor
Rørelse; at det i selvsamme Aar 1777 udførte for 60,000 Lstrl., og
den unge Chef erklærer, at skjønt han meget vilde ønske at gjøre
en Kjøbenhavnsreise i Moss Jernverks Anliggender, kunde han ei
forsvare for sin Familie at forlade Christiania selv om han derved
kunde vinde 50,000 Rdlr.
I hine Ungdomsaar tog Bernt Anker, som Chefen for sin Families Handelsforretninger, vistnok adskillig Del i de gjentagne Forsøg, som Christianias og Drammens Handlende allerede siden 1760 havde gjort paa at faa oprettet en egen norsk Bank eller dog idetmindste en Filialafdeling af den danske Bank i Christiania, Bestræbelser, som i Struensees Tid endog udvidedes derhen, at man forlangte et særeget norsk Kommercekollegium[1]. Ligeledes var han indviklet i den Patriciatets Krig mod Levetzau (S. 222 flg.), der stod paa sit Høieste i 1777; dog inden Aarets Udgang var allerede Anker forsonet med Stiftamtmanden, der nu endog tilbragte nogle Dage hos ham paa Moss Jernverk. I 1774 var Bernt Anker bleven Etatsraad og i 1778 lod han, som vi have seet, sig og sine yngre Brødre, Peder og Jess, tilligemed Fætteren Carsten adle under Form af en Fornyelse af Familiens paastaaede gamle svenske Adelskab; ved denne Leilighed forandredes Navnets Skrivemaade fra Ancher til Anker.
Vil man have en Prøve paa den Stil, som den unge Rigmand allerede i hine Ungdomsaar havde tillagt sig, kan man læse et Brev fra ham (af 9de April 1777) til den bekjendte Ven af Næringsveienes Udvikling, Etatsraad Christian Martfelt i Kjøbenhavn:
«Herved har jeg den Ære at sende Dem en Anvisning paa Hr. Falch & Sønner 1662⅔ Rdlr. for at opfylde mere, end jeg har lovet. At afsætte mange Exemplarer af nogle faa Bøger er umuligt i et Land, hvor Kundskaber savnes af Mangel paa Indretninger til at udbrede dem blandt Genier, Naturen dannede der, hvor Brød for Sjel og Legeme er monopoliseret, hvor jeg gyser – Naturen frembringer utallige Rigdomme i 300 Miles lige Strækning til 800,000, ja ikkun Beboere, hvoraf saare faa kjender sine Skatte. Quis talia fando temperet a lachrymis? Der at afsætte Bøger er umuligt, men jeg, som kjender sammes Værd, ønsker Autor
- ↑ Se Forhandlinger om Oprettelse af en Bank i Norge 1760–1772, af M. Birkeland i Meddelelser fra Rigsarchivet, I, S. 434–464 (ogsaa særskilt).
