Hopp til innhold

Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/280

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Diplomat, og det heder, at den ældre Bernstorff opmuntrede ham til at vælge denne Bane. Det skal allerede have været bestemt, at han som Legationssekretær skulde gaa til Paris, og i Forbindelse hermed stod vistnok den Udnævnelse til justitsraad som han, kun 21 Aar gammel, modtog i 1767. Men, medens Udenlandsreisen stod paa, var hans Fader død 1765, og Moderen ønskede snart inderlig, at denne hendes næstældste Søn[1] skulde komme hjem til Christiania for at overtage Bestyrelsen af det store Hus’s Forretninger. Han fulgte opfordringen og har herved rimeligvis bragt et virkeligt Offer, saasom Tilbøieligheden til at blive Diplomat flere Gange i modnere Aar dukkede op hos ham[2].

I sexten Aar, fra 1767 til 1783, bestyrede han det store Hus i sin Moders Navn. Det var en gunstig Periode for vor Handel. Danmark-Norge blev under den nordamerikanske Krig, efterat Holland, Frankrige og Spanien vare inddragne i Kampen, den vigtigste af de neutrale søfarende Magter. Handelsflaaden voxte især stærkt[3], medens Trælastudførselen til England rigtignok undertiden formindskedes; «Krigens Byrder betage Byggelysten, og norsk Træ er hartad uafsætteligt i London», heder det i et af Bernt Ankers egne utrykte Breve fra 1777[4]. Af og til kunde ogsaa Kaperiet, som fra spansk og fransk, men især fra engelsk Side dreves i stor Udstrækning, gjøre Skaar i Forretningerne. Endog amerikanske Kapere vovede sig lige op til Norges Kyster, og Bernt Anker skriver (ligeledes i 1777): «Vor Handel er i langeur siden 28de Juli, da en privateer fra Boston ved Lindesnes brændte Skibet «Fanny», Kapt. Mills, ladet her i Christiania den 24de Juli; dette har skrækket de Engelske fra at komme, og Afsætningen, som i Foraaret var god, er nu miserabel».[5]

  1. Den ældste, Iver, synes ikke at have spillet nogen Rolle; han døde ugift 1772.
  2. Om Udenlandsreisen se Hvass’s nysnævnte Skrift, hvorved B. Moes Fortælling (Tidsskr. f. Pers.-Hist. I, S. 369 flg.) i væsentlig Grad berigtiges.
  3. Christianias Skibsrhedere vare dengang for en stor Del Medinteressenter i Skibe fra de vestligere Byer, fornemmelig Arendal. Heraf kom det, at Christianias Handelsflaade i 1778 tilsyneladende kun indtog den ottende Plads blandt de norske Byers. (13 Skibe, 1022 Kom.-Læster, 232 Mands Besætning; i 1790 havde Byen 41 Skibe).
  4. Til Fætteren Carsten Anker i Kjøbenhavn, rimeligvis hans fortroligste Ven.
  5. Om et Sammenstød ved Flekkerø 1779 mellem nogle amerikanske og engelske Skibe, hvor dog Engelskmændene af den norske Fæstnings Kommandant hindredes fra at gjøre Amerikaneren til Prise, se Søren Møllers «Maanedlig Skjalde-Tidende», Aalborg 1779, S. 88–89.