Men i Virkeligheden følte Christiania hans Besøg som en
trykkende Byrde. Han var ikke lidet fordringsfuld, og hans Hofchef,
Oberstløitnant Wegener, hvem han havde sendt i Forveien
til Christiania, opførte sig meget ugeneret. Vel lovede han Magistraten,
at alle dens Udlæg skulde blive godtgjorte, men heraf blev
der intet, og i Mai 1773 udgjorde Bykassens Udlæg 3000 Rdl.
At skaffe en fyrstelig Person en nogenlunde standsmæssig Bolig
var ingen let Sag, thi Akershus Slot, hvor nu i et Par Menneskealdere
ingen fyrstelig Person havde boet, var aldeles ubrugeligt,
og heller ikke nogen af de offentlige Bygninger i Staden selv
egnede sig for en Prinds. Man greb da til uden Videre at tage
den fallerede og bortreiste Stiftamtmands, Geheimeraad Storms,
Gaard (nu Krigsskolen) i Besiddelse. Men Hofchef Wegener lod
her paa egen Haand udføre en Del Forandringer og Reparationer
uden at tage noget Hensyn til Kommissærerne i Storms Opbudsbo.
Følgen blev, at Boet kom i Proces med Christiania By, noget,
som dog ikke videre bekymrede Prindsen eller Hofchefen.
Prindsen ledsagedes af en meget talrig Svite af Officerer og Kavalerer, og da tillige samtidig 400 Skiløbere indkommanderedes til Christiania, stege Byrderne ved Indkvarteringen, der alt i Forveien vare store nok, overmaade høit. Udgifterne ved Indkvarteringen gik af Bykassen og optoge selv under almindelige Omstændigheder næsten det Halve af Budgettet; nu truede de med at overstige 15,000 Rdlr. Endog Byens rigeste Borgere[1] klagede over, at det var dem umuligt at tilfredsstille Prindsens Officerer. I omtrent hundrede Aar kom Christiania til at bevare et meget øinefaldende Mindesmærke om disse Byens Forviklinger med Prindsehoffet. Man kom nemlig i største Knibe ogsaa for Staldrum til Prindsens talrige Heste. De fordeltes i Begyndelsen omkring i Staden, men Betalingen udeblev, og Hofchef Wegener besvarer Magistratens Klager (Febr. 1773) med Snak og Udflugter. Magistraten saa sig da nødt til at gjøre Udvei til en ny og stor Stald for Anledningen, da Prisen paa Staldrum nu var stegen til det dobbelte. Først paatænktes, at man atter skulde bemægtige sig en af det Stormske Fallitboes Eiendomme, thi Stiftamtmanden havde ved Oslo Ladegaard opført et fortræffeligt Fjøs. Men Prindsen vilde have sin Stald paa et bekvemmere Sted, og hans Øine faldt paa den i Fæstnin-
- ↑ Saaledes bl. A. Kjøbmand og Raadmand Mostue, der boede i den Gaard, der senere tilhørte Grosserer Hans Gulbranson og efter Branden 1858 blev gjenopbygget af denne. Den er nu Byens Posthus og Telegrafstation.
