raade Bod paa alle de Misligheder, under hvilke Norge sukker. Jeg gav Middage og saa mange Mennesker hos mig, dog gav jeg mig lidet af med Mændene og underholdt mig kun med Damerne. General Huth sagde til mig: «Suchen Sie nur Alle, was lange Röcke hat, zu gewinnen, das übrige findet sich.» Jeg fulgte dette Raad og stod mig altid godt med Damerne og Præsteskabet. Man gav store Aftenselskaber. De rige Kjøbmænd vare delte i to Partier, Ankers og Holters[1]. Da jeg havde været om i de store Aftenselskaber, som jeg ei kunde undslaa mig for, gik jeg siden, naar jeg havde Lyst, i deres smaa Selskaber; man underrettedes gjerne hver Dag om Samlingsstedet. Man legede smaa Lege og sang ved Aftensbordet.»
Prindsen fortsætter, at Christianias Aviser før hans Ankomst drøftede Spørgsmaalet om, hvilke Fordele og hvilke Farer en Forening med Sverige kunde medføre. Dette er ligefrem en Opdigtelse af Prindsen. I høi Grad urimeligt er det ogsaa, naar han forsikrer, at Nordmændene paa den Tid ønskede en egen Konge, men allermest utrolig er dog hans selvbehagelige Fortælling, at de til Konge ønskede ham selv, Carl af Hessen. Den Tanke har neppe været i nogen Nordmands Sjel. Men det forstaar sig selv, at en Kongehuset saa nærstaaende Prinds blev feteret i Norge. Saaledes holdt James Collett paa Hans Durchlauchtigheds 28de Fødselsdag et glimrende Bal. Endnu mere Stads synes man at have gjort af prindsen i Drammen, da han i Midten af Marts 1773 aflagde et Besøg der[2].
- ↑ I Originalen staar: les Ancker er les Holck. Det sidste Ord er sikkert en Feilskrift eller Trykfeil. Der gaves ingen Holck i Christiania ved den Tid, medens derimod Peder Holter var en af Byens første Rigmænd.
- ↑ Ved Illuminationen paa Bragernes udmærkede et lidet fattigt Hus sig i fortrinlig Grad; «Huset bestod alene af eet Fag Vinduer, men i Mangel af Lysestager havde Forældrene iklædt deres Datter, et vakkert Barn af 5–6 Aars Alder, med et hvidt Klæde og omvundet med kulørte Baand, hvilket Barn med udslaaet Haar og blottet Bryst holdt et Lys i hver Haand». Paa Strømsø bad man ved en Indskrift ved Illuminationen om at faa Svelvigen befæstet:
«Her Drammen vove maa en vigtig Kapital
I Vinterleie for sin maade at bevare
Mod Stormens hvasse Braad, men om den reddes skal,
En Skandse nødig er mod fiendtlig Vold og Fare.
Naar den blev sat i Verk, dens Nytte større var
End Mangen hidindtil sig forestillet har.
Gid Prindsen kun saavidt Terrænet havde seet,
Jeg tror Beslutning og Anlægget alt var skeet».
