Reiseiagttagelser[1] interessante Ting: «Handel og Skibsfart er ingensteds i Danmark, næst Kjøbenhavn, i saa stor Flor som i Flensborg. Flensborgerne ere om sig paa alle Kanter og have deres Handels-Kommissioner og Konnexioner paa temmelig bortliggende Steder f. Ex. Christiania og flere Steder i Norge. Deres Vine og Brændevine med mere gaar godt af. Af norske Varer søge de helst Landets godhaltige Mynter. Ellers er det mærkeligt, at ei alene Flensborgere og andre (!) Holstenere, men og Schweizere[2] holde ugifte Handelsmissionærer i Christiania og andensteds, omtrent som de Tydske fordum i Bergen, hvilke nedlade sig der vel nogen Tid, men drage siden bort og gifte sig i deres eget Land».
Af megen Vigtighed var Forbindelsen med Holland. Dette Land var i sextende og syttende Aarhundrede Søfartens rette Hjem, og det var herfra, at den søndenfjeldske Trælasthandel fik sine første og en Tidlang bedste Kunder. De talrige Udvandringer derhen af Søfolk har jeg i et særskilt Skrift forsøgt at belyse[3]. At en saa rig og mægtig Handelsmand som Selio Marselis bosatte sig i Christiania maa have trukket flere Hollændere til Byen, om end vel kun for kortere Tid. Det kan ogsaa paavises, at flere Nordmænd studerede i Holland, dels i det berømte Leiden, dels i det mindre kjendte, men af Nordboer tidt besøgte Franeker. I Leiden, hvis Matrikel er trykt, finde vi ikke faa Personer fra Christiania eller senere ansatte der[4], skjønt dog færre end ved visse tydske Universiteter, fornemmelig Rostocks.
- ↑ V, S. 73–74.
- ↑ Af de her berørte Schweizere maa mærkes Familien Heftye, der kom ca. 1760 og endnu i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede tilhørte det reformerte Troessamfund. Meget tidlig har vistnok Familien erhvervet den Gaard i Toldbodgaden, der endnu benyttes af Firmaet Heftye & Søn og ombyggedes ca. 1863. Om Gaardens tidligere Eiere se L. J. Vogt, Slægten Vogt, S. 8. Sandsynligvis er det i Anledning af disse schweizerske Handlende, at der ca. 1770 averteres i Intell.-Sedl., at en reformeret Præst var kommen til Byen for at meddele sine Troesfæller Sakramentet. .
- ↑ Nordmænds Udvandringer til Holland og England. Chra. 1880. Senere er fremkommet bl. A. et lidet interessant Træk af Udvandring fra Oslo: «Claes Claesson, de grootvader van den zeventiende-eeuwschen dichter Reyer Anslo, en stichter van het Ansloos-hofje in de Egenlantierstraat (Amsterdam), was in 1555 in Oslo geboren; sine nakomelingen voerden den uit Oslo verbasterden geschlechtsnaam Anslo. C. Honigh, Door Noorwegen. Haarlem 1885, I, p. 19.
- ↑ Exempelvis kunne anføres Byens Rektor Nils Thomesen († 1662 som Sognepræst paa Thoten), Kjeld Stub, Gerhard Treschow, Jens Toller. Nils Stub († som
