Berøringen med Sønderjylland og Holland have dog i kulturhistorisk
Henseende neppe efterladt mærkbare Spor. Desto betydningsfuldere
og interessantere vare derimod Paavirkningerne fra
England. Man faar en Forestilling herom, naar man læser, hvad
Suhm beretter: «Kommer man til Norge, finder man Mange, som
forstaa Engelsk og Fransk, men hel faa, endog af de Fornemste,
der kunne tale Tydsk undtagen i Bergen»[1]. Dette skrev Suhm
1775, ti Aar efter at han havde forladt Norge, hvor han levede i
fjorten Aar; vistnok boede han i Throndhjem, men har flere Gange
besøgt Christiania, hvor hans Hustrus Moder hørte hjemme. Allerede
i 1749 havde Erik Pontoppidan fundet, at Færdigheden i at tale
Engelsk var ligesaa udbredt i Christiania, som Færdighed i Tydsk
var det i Danmark. Der gaves som bekjendt ikke Undervisning
i de levende Sprog i de lærde skoler førend ved Skoleforandringen
ved Begyndelsen af vort Aarhundrede, men i Christiania Skole havde
Rektor Rasch († 1737) antaget en Sprogmester i Engelsk (og
Tydsk)[2], en Foranstaltning, som dog kun fik kort Varighed.
I den følgende Tid vil man idelig finde Bemærkninger om Christianias engelske Tilsnit. Wessel, selv udgaaet fra Christiania Skole og neppe bekjendt med andre norske Byer, skrev de ofte citerede Linier om «Mennesker kun i England og der», i Minerva for 1790 heder det om de norske Kjøbstadborgere i Almindelighed, at «deres Charakter er sammensat af to meget agtværdige Charakterer, Landets egen og den engelske; de have engelske Sæder og engelsk Smag i deres Luxe, Klædedragt, Bygninger, kort i Alt». Enevold Falsen kalder (1790) Christiania «londonniseret». Hvor stor end den Indflydelse kunde være, som Residents- og Universitetsstaden Kjøbenhavn øvede over Christiania, har dog den danske Hovedstad maattet dele det aandelige Herredømme med den engelske, en Kjendsgjerning, som det er af megen Vigtighed at erindre, thi dette forklarer for en stor Del de Selvstændighedsytringer, som man i den følgende Tid ofte støder paa hos Christianienserne eller, som Guldberg siden kaldte dem, de «Christiania-Raisonneurs».
- ↑ Saml. Skr. IV. S. 121.
- ↑ L. Daae, Efterretn. om Chra. Cathedralskole under Rasch’s Rektorat, S. 31. Senere indførtes Undervisning i levende Sprog ved seminarium Fredericianum i Bergen.
Præsident i Christiania 1723, Søn af Kjeld Stub), Christian Stockfleth o.s.v. I Personalhist. Tidsskr. II og V vil man finde særdeles omhyggelige Uddrag af den Leidenske Matrikel.
