I Christianias ældste Tid sporer man hyppige Bosættelser
i Byen af Næringsdrivende fra Danmark. Mere end det
egentlige Kongeriges Sønner gjøre dog Slesvigerne sig
gjældende og det ikke alene i Christiania, men ogsaa
andensteds, fornemmeligt Throndhjem[1]. Haderslevere
og Flensborgere ere Stamfædre til en overordentlig
stor Del af Norges Kjøbmandsfamilier. Leilighedsvis have vi allerede
nævnt Nils Toller, Poul Petersen Vogt samt Anders Madsen i
Tønsberg. Disse Sønderjyder vare energiske Handelsmænd, gode
Økonomer og Nordmændene langt overlegne i Næringsvid og
Selvfornegtelse. Deres Hjemlands Stilling som et Grændseland
mellem dansk og tydsk Nationalitet, hvor to Sprog mødtes og
taltes af Hvermand[2], har bidraget sit til at give dem et eiendommeligt
Præg og udvikle hos dem en realistisk Evne til at sno sig
i Verden og samle sig Formuer[3]. Flensborgerne synes endog her
i Christiania at have optaget noget af Rostockernes Handelsmethoder
i det gamle Oslo og det hanseatiske Væsen i Almindelighed.
Wilse meddeler herom paa et hidtil overseet Sted i sine
- ↑ Se for denne Bys Vedkommende de fortrinlige Vidnesbyrd fra 1708 i B. Moes Tidsskr. for d. norske Personalhistorie, I, S. 538–547.
- ↑
– – – am besegelten Busen der Ostsee,
Nahe der fruchtbaren Flur, wo der dänische Pflüger den Deutschen,
Dieser den Dänen versteht, dem geengeten Erbe der Angeln.
(Voss’s Dedication til Stolberg af sin Homer). - ↑ Smlgn. L. J. Vogt, Slægten Vogt, S. 18.