ældre Elever, der benævntes «Degne» i Modsætning til de yngre, som hed Peblinger, vare tidt stivskjæggede Karle og førte stundom et vildt Liv.
Nogle Skolebegivenheder kunne her faa en Plads; de ere samtlige hentede fra Domkapitlets Forhandlingsprotokoller. En Søndag i Mai 1637 havde endel Skoledegne begivet sig over til «den øde Klostermur» paa Hovedøen, hvor de holdt sig lystige med Drik og Sang. Her kom de i Klammeri med en Skrædder, som klagede til Rektor. Hovedmanden tilstod og «undskyldte sig» med Drukkenskab. Han maatte da staa Skoleret, idet «ti skolepersoner gave ham hver 2–3 Slag af tre Ris». Værre gik det i 1633 en Pebling, en Præstesøn fra Eidsvold, Svend Povelsen, som to Gange efter hinanden havde forsøgt at stikke Ild paa Latinskolen, der dengang endnu havde sit Lokale i Gamlebyen. Den sidste Gang havde han listet sig ind i Skolestuen og lagt Ild under den nederste Hørers Stol. «Ilden havde han svøbt i Klude og lagt Feuerstikker smaaskaaren ovenpaa, og laa det saa og ulmede, indtil Hans Kleinsmed kom at slaa Laas for Skoledøren». Nu blev Synderen «anfrittet» af Domino conrectore Johanne Paulino og flittigen examineret. «Bestod han da strax paa Lektiehuset udi Borgermester Laurids Ruses Nærværelse og Paahør, at han saadant havde gjort, paa det, naar Skolen var afbrændt, han da kunde komme hjem til sine Forældre igjen og blive Skolegangen kvit. Men efterdi hans Vert Thomas Villumsen ikke vilde selvanden borge for hannem til videre Beskeden, blev han efter Bispens Betænkende overantvordet Slotstjeneren Christen Andersen til Varetægt. Den 26de Marts 1637 efter velb. Hr. Statholders og Bispens Villie og Befaling stod Svend Povelsen Skoleret udi lectoris og pastoris præsentia, hvert Skolepersone fra den øverste til den nederste, store og smaa gav hannem hver tre Slag af to Ris, siden ogsaa Konrektor og de tvende øverste Hørere straffede ham hver særdeles. Han blev strax efter saadan Exekution Byen forvist og maa ei tilstedes til Byen at komme uden høie Øvrigheds Bevilling». Ved den Tid, da Enevoldsmagten indførtes, var Mag. Søren Udbineus Rektor. Han var en voldsom Mand, der i 1654 anfaldt en af sine Kolleger ved høi lys Dag med Slagsmaal paa Kirkegaarden[1].
- ↑ Værre gik det nogen Tid senere i Frederikshald. Her blev en Rektor Henrik Ostmand i Slutningen af Christian den femtes Dage myrdet af en Hører (Ense ínterfectus est in itinere, qvod ambo Hauniam paraverant. Se Alb. Thuras Haandskrift « Valvae Scholarum apertae» paa Kbhvns. Univ.-Bibl.).
