Bogtrykkerkunsten banede sig meget sent Vei til vort Land og optræder der først et Par Menneskealdre efter, at den var indført endog paa Island. Da Christiania anlagdes, fandtes endnu intet Trykkeri i Landet. Heller ikke kunde den nyanlagte Stad just rose sig af Lærde eller Forfattere. Kun gaves der efter hinanden et Par Læger af et vist Navn, nemlig Dr. jur. & med. Peder Alfsen (tillige, og det, mærkelig nok, før Gymnasiets Oprettelse, udnævnt til Professor philosophiæ i Christiania) og efter ham Tydskeren Dr. Otto Sperling[1].
Datidens Latinskole var nærmest bestemt til at uddanne Præster og betragtedes som en geistlig, mild Stiftelse. Skolepenge betaltes ikke (saadanne indførtes først ved Skolernes Reform 1799 og 1806), de fleste Elever havde endog for en væsentlig Del Kost og Klæder af Skolen. Alle Klasser vare samlede i et eneste stort Værelse, hvor Rektor og Konrektor underviste Mesterlektien og de underordnede Lærere (Hørerne) hver sin Klasse. Idelig vare Disciplene optagne med Kirkesang ved Brylluper, Begravelser o. s. v. saavel som ved de da hyppige Gudstjenester om Hverdagene. De
- ↑ Sperling efterfulgte Peder Alfsen 1631 og forlod Christiania efter et Par Aars Ophold. Hans mærkelige Selvbiografi, oversat i Uddrag af S. B. Smith, Kbhvn. 1885, indeholder mange interessante Træk ogsaa for Norges Vedkommende, men kun ganske lidet om Christiania By.
