marskalk. Han søgte derfor sin Dimission af dansk Tjeneste til almindelig Bestyrtelse for Nordmændene og tog i Holsten Afsked med det danske Hof.
«Nu forfaldt Alting i Norge. Slotsloven gjør intet mere af Vigtighed, og Overhofretten agtes ikke mere. Retfærdigheden lider Nød, Gaver modtages igjen, Handelen ligger nede. Göteborger-Kapere optage Skibene, som derfor kun i ringe Mængde løbe ud.»
Saavidt Anonymen. Bæreren af hin Tids Traditioner, Carl Deichman, har ogsaa opbevaret et Par Træk af Løvendals Ophold i Christiania. Han lignede, siger Deichman, i flere Maader sin Fader og «indbragte her i Landet en Magnificense og et Udvortes, som Nationen ikke havde været vant til siden dennes Dage». Han gav Baller og Maskerader (de første i Christiania), men var for Resten i sit daglige Liv en streng Militær. Længe vidste man at tale om en Maskerade, ved hvilken Løvendal havde forelsket sig i Oberst Wilsters Datter, der forestillede en Hyrdinde. «De bleve usynlige for nogen Tid, og siden fandt man hendes Capot igjen ved Abildsø» (i østre Aker). Hans katholske Frue, der ei forstod Sproget, skal have spurgt, hvad jaloux hedte paa Norsk.
