Tydskeren Viereck[1], der blev Vice-Statholder efter Løvendal, døde allerede et Aarstid efter sin Ansættelse (1731). I hans Sted kom Griffenfeldts Svigersøn, Baron Frederik Krag, en allerede temmelig gammel Mand. Han omtales som en Mand af «ikke stort Begreb» og var, som ikke sjelden Tilfældet er med indskrænkede Mennesker, stivsindig og umedgjørlig. Dertil skal han have været egennyttig og «brusque i sit Væsen», og han var aldrig afholdt i Norge. Han skjeldte og bandte «Christianias Magistrat» og udlod sig offentlig med, «at han ansaa hver den for at være en Landets traître og Forræder, som raadede Kongen til andet, end at en Amtmand jo uden alt Ansvar maatte pidske og fængsle en Bonde, naar han fandt det for godt». Men af Kongen var han anseet som en ubetinget tro Undersaat og derfor i større Naade hos ham, end de fleste andre Medlemmer af den gamle Adel; Mistanken til dennes formodede reaktionære Planer var nemlig endnu ikke aldeles forsvunden[2]. En Foranledning til Krags Ansættelse tør muligens ogsaa søges deri, at Biskop Bartholomæus Deichman, hvis store Ind-
- ↑ I første Udg. af dette Arbeide er Viereck bleven kaldt «fordrukken» med Hjemmel i, hvad der siges i Meddelelser fra Rigsarchivet, I, S. 23. Men det paa det citerede Sted Anførte beror aabenbart paa en Forvexling med Johan Vibe, hvilket vil forstaaes, naar man efterser de ovenfor meddelte Uddrag af «Aufnehme Norwegens».
- ↑ Dansk Maanedsskrift, udg. af M. Steenstrup, 1865. I. S. 53.
