Endel Lagstole og andre Dommerembeder vare besatte med gamle og udlevede Mænd, men disse fik nu habile Medhjælpere med Exspectance paa Embederne. Byerne vare i Forfald og Magistraterne uduelige. 1de fleste Stæder (?) var der vel et Politi, men Christiania, det hele Lands Hovedstad, havde intet. Flere Byfogder kunde ikke undgaa Straf.
«Løvendal reiste omkring i Landet til Stæder og Landsbyer. O, hvilken Mængde Suppliker bleve ikke daglig overrakte ham underveis! De fyldte mange Sække. Folket jublede.
«Store Misbrug gik i Svang med Hensyn til de geistlige Embeder. Af hvilken Aand Præsterne vare Børn, kunde man bedst se af den aarlige Katalog over Processer for Overhofretten, thi over Halvdelen af disse angik saakaldte Præster. De dreve stærkt paa Handel. Dog vare de nordlandske Geistlige at undskylde, da deres Indtægt næsten kun bestod i Fisk. Søndenfjelds, hvor Præstekaldene havde rigelige Indtægter, havde mange Præster spillet under Dække med Toldbesvigere og befordret deres Lurendreierier. Hans Excell. lod sig de sørgelige kirkelige Forhold være magtpaaliggende, da han let begreb, at Befolkningen var slet funderet i sin Religion, at Skolerne[1] ikke duede, og at Børnene ikke af sine Forældre vænnedes til piété og Skolegang.
«Daglig stod Løvendal Vinter og Sommer, op mellem Kl. 3 og 4. Han modtog og hørte alle. Pasquiller som indsendtes under Skin af at være Suppliker, lagde han høimodig tilside og gav ordre til, at hans Betjente ikke skulde modtage anonyme Skrivelser. Han unddrog sig ingen Byrde. Da en daglig Skat blev paalagt, ilignede han sig selv noget klækkeligt, for at ingen Anden skulde kunne begjære Fritagelse. Han drev det derhen, at istedetfor 200,000 Rdl., hvorpaa der var gjort Regning, indkom det dobbelte. Fra alle Kanter af Verden ventede man hans Post, og han fik Kundskab om, hvilke Breve hemmelig medførtes. Hans Korrespondance var forbausende stor, og hans Akkuratesse ganske utrolig. Han var misfornøiet med Postvæsenet i Christiania.
«Da han forlod Landet, vilde hans Gemalinde følge med, men blev syg paa Veien formedelst Vind og Storm og maatte vende tilbage til Christiania. Selv kom han til Kjøbenhavn. Man længtes efter at faa ham til Norge igjen. Men Grev Pflug i Sachsen var pludselig død og Hs. Excell. i hans Sted udnævnt til Overhof-
- ↑ hvilke dengang ikke existerede!
