gaa utrøstede fra sig. Fjeldbønderne kaldte ham aldrig andet end «Du Gyldenløve». Mange Historier har man om, at han ofte forklædte sig for at prøve, om deres Kjærlighed var paalidelig». I Bergen indtog han alle ved sit Besøg der 1665, hvorved Fru Marie Grubbe ledsagede ham. Han udmærkede sig her som Skytte, skjød Papegøien og vandt de udsatte Præmier for Mesterskuddet, en Sølvkande, en Sølvske, Buxeklæde osv. Borgerne bleve trakterede statelig af ham, han modtog ogsaa deres Indbydelser, og «da Hs. Exc. var lystig, slog han Raadstuens Vinduer til Gaden ud og lod sætte sit og sin Frues Vaaben ind i de nye». I Christiania blev hans Skaal stadig drukken i Gjæstebud næst efter Kongen. I Orkedalen traf Gyldenløve sammen med en Præstesøn, der formedelst sin Styrke kaldtes den norske Bjørn, og udæskede ham strax til en Styrkeprøve med de Ord: «Er du den norske Bjørn, saa vil jeg nu prøve, om du kan tage Tag med Løven». I Hallingdal fortæller man endnu om hans Samtaler med sine naive Skydsfolk, hvem han gav Gulddukater i Drikkepenge osv.; men samtidig har ogsaa Sagnet om hans Libertinage vedligeholdt sig i Fjeldbygderne.
Midt under Svenskekrigen havde Gyldenløve giftet sig for anden eller egentlig tredie Gang med Antonette Augusta af Aldenburg, en Datter af Grev Anton af Aldenburg, der igjen var en uægte Søn af Oldenburgs sidste Greve. Han havde længe været forlovet med hende, men Ægteskabet var blevet udsat formedelst Brudens store Ungdom. Bryllupet fandt Sted den 16de August 1677 i Laurvig, hvorhen Gyldenløve havde begivet sig fra Krigsskuepladsen i Baahuslen. En Adelsmand af en ringere Familie, Hans Jernskjæg, der var i Gyldenløves Tjeneste, fortæller[1], at Gyldenløves Husholdning ved den Tid var bleven flyttet til den «grevelige Residens i Laurvig», og at hans «hele Hof» forblev der indtil Juletid. Dette er vistnok Statholderens længste Ophold i sit Grevskab. Den omtalte Residens maa formodentlig være den endnu existerende store Trægaard. Denne eller i det mindste en Del af den er da altsaa opført af Gyldenløve i de første Aar efter Grevskabets Oprettelse.
Efter Krigens Ophør stundede naturligvis Gyldenløve atter til sit kjære Kjøbenhavn, hvor forlængst den Mand var styrtet, der stundom havde staaet mellem ham og Kongen, vi mene Griffen-
- ↑ Norsk historisk Tidsskrift, III, S. 517 flg.
