29de September 1671 til et Grevskab for ham og hans ægte Descendenter i Mands- og Kvindelinien, efter hvis Uddøen det skulde hjemfalde til Kronen. Grevskabet fik Navn af Laurvig, og Kongen udtalte i Patentet, at dette Grevskab «skulde holdes og agtes for det første i Rigerne». Ved samme Leilighed skjænkedes til Greven en stor Del af Kronens faste Indtægter af det hele Brunlaug Amt, ligesom Greven fik jus patronatus til Kirkerne i dette og kom i Besiddelse af baade Kronens og Kirkernes Andel i Tienden i Amtet. Endvidere fik han Birkerettighed og Hals og Haand over alt det grevelige Gods, Tiendefrihed af sine Sagbrug og Jernverket, Ret til at bortforpagte eller til andre at «assignere» syv Aars Indtægter af Grevskabet osv. Ogsaa Laurvig By, der nu unddroges fra det tidligere Forhold til Tønsberg, henlagdes under Greven, som her fik Birkerettighed, Sigt, Sagefald osv.
Gyldenløve vedblev i de følgende Aar fremdeles at forøge sine Eiendomme ved Kjøb og Erhvervelse med eller mod vedkommende Eieres gode Villie. Mærkeligst er i denne Henseende Erhvervelsen af Brunlaugnæs jernverk. Dette, der laa lige i Nærheden af det Gyldenløve tilhørende Fritsø Verk, ønskede Gyldenløve gjerne at forene med dette, ligesom Brunlaugnæs Verks Jordegods laa meget bekvemt for en Indlemmelse i Grevskabet; men det Participantskab, som eiede Verket, vilde ikke skille sig derved. Gyldenløve udvirkede imidlertid i 1690 en kongelig Befaling, hvorved der udnævntes Taxationsmænd, som skulde værdsætte Verket, og nu maatte dette efter afholdt Taxtforretning afstaaes til ham med alle tilhørende Gruber, Bygninger osv. Siden vare Brunlaugnæs og Fritsø Verker stedse forenede.
Derefter blev der udstedt et saakaldt Extensions-Patent, der yderligere udvidede Grevskabet Laurvigs Rettigheder. Hidtil havde Grevens Overøvrighedsret kun omfattet Staden Laurvig og Grevskabets egne Eiendomme, men nu blev den udstrakt over det hele Brunlaug Amt, hvilken Benævnelse dermed afskaffedes. Ved samme Leilighed gjordes nogle Forandringer i Arvegangen, der blev truffet Bestemmelser om Hoveri til Grevskabets Avlsgaard osv. Paa denne Maade var Greven bleven en overmaade mægtig Mand, han var selvskreven og arvelig Overøvrighed i Distriktet, udnævnte alle geistlige og juridiske Embedsmænd, oppebar en stor Del af de Indtægter, som andensteds tilhørte Kronen eller Kirken, og besad derhos Norges den Gang største Jernverk, uhyre Jordegodser og dertil Privilegier, der gjorde det umuligt for andre at kon-
