Hoffet i København fortaltes der i 1663, at han var bleven Grande af Spanien og havde faaet en aarlig Pension af 8000 Rdlr., samt at han «behandledes paa samme Fod som Don Juan d’Austria»[1].
Efter sin Hjemkomst blev Gyldenløve 20de Januar 1664 udnævnt til Statholder i Kongeriget Norge og vedblev næsten i mere end en Menneskealder i denne Post.
Allerede tidlig begyndte Gyldenløve, der forøvrigt var Godseier baade i Danmark og Holsten, at erhverve faste Eiendomme i Norge, noget, hvortil hans Stilling naturligvis gav ham en særdeles gunstig Anledning. Hans Blik faldt snart paa de Godser i Nærheden af Laurvig, som tilhørte Familien Lange. Denne, der havde været særdeles rig og mægtig i Egnen, var i den senere Tid gaaet meget tilbage, og nu kjøbte Gyldenløve 1670 dens Hovedgaarde Fritsø, Halsen og Brunlaug. Derefter foretog han en Række af Transaktioner, sigtende til at afrunde og udvide disse Besiddelser, og i denne Henseende lader det sig ikke nægte, at han mere end en Gang har krænket andres Ret for sine egne Interessers Skyld. Han udvirkede nemlig allerede samme Aar 1670 hos sin Halvbroder Christian V. et Reskript, hvorved han fik Ret til «som rette Odels-Eier» at «indløse» alt Gods, som Langerne tidligere havde solgt i Brunlaug Amt, for hvad han med Kjøberne «i billigste Maade kunde forenes», med andre Ord at fordrive disse fra deres Gaarde. Den samme Ret tilstodes ham ogsaa lige over for de Personer, til hvem Kongens Fader og Farfader (Frederik III. og Christian IV.) i sin Tid havde pantsat eller endog til Odel afhændet Jordegods i Nummedal og Sandshverv «mod derfor at betale den Sum, som derfor paa det kongelige Skatkammer var gjort Regnskab for», altsaa uden Hensyn til Gaardenes i Tidens Løb stegne Værd. Endvidere fik han ogsaa Ret til «imod Vederlag af lige godt Gods» at tilbytte sig det «ham beleilige Kronens Gods», uanseet om Kongen selv besad det, eller det var «andre beneficeret eller perpetueret», og endelig fik han Forkjøbsret til alt Tømmer fremfor andre i Laugens Vasdrag samt fornyede Privilegier for Fritsø Jernverk.
Det paa denne Maade samlede Gods ophøiedes saa under
- ↑ Den yngre af dette Navn, en uægte Søn af Philip IV og Vicekonge af Aragonien. At Gyldenløve virkelig har været Grande af Spanien, bekræftes ogsaa ved andre, som det synes, uforkastelige Vidnesbyrd. Pensionen tør være mere tvivlsom.
