den ældre Tid neppe været særdeles vel forsynet, og Tilreisende have for det Meste boet i Privathuse. Imidlertid finder man dog, at allerede Christian den fjerde i 1647 har været betænkt paa at skaffe Staden et «ret, manerligt og frit Vertshus, hvor alle Slags Fremmede af nogen Kondition og Vilkaar beleiligen kunne indlogeres». Hertil skulde antages en Mand, som kunde holde «alle slags fremmed Drik med god Underholdning af Mad og Spise for billig Pris og Betaling uden nogen Skinderi og Besværing for sine Gjester». Hver Aften skulde verten «annotere paa en Seddel til Slotsmajoren, hvad og hvad Slags Fremmede hos ham logerer, hvad de haver at forrette» osv.[1] I en noget senere Tid holdt en Frederik Timmermand et saadant Herberge i Byen, og ved 1674 sees velhavende Reisende at have taget ind hos Vicebyfoged Nils Bertelsen lige over for Trefoldighedskirken[2].
Pontanus, den kongelige Historiograf, som i Holland udarbeidede sin store Danmarks Historie paa Latin, der udkom i Amsterdam 1631, meddeler i sin geographiske Skildring af Rigerne ogsaa norske Reiseruter for den Tid fra «Oslo» til Sverige og det Nordenfjeldske. Man ser her de dengang sædvanlige Stationer angivne, deriblandt Tofte øverst i Gudbrandsdalen, hvor der angives at være et kongeligt Herbergersted, hvor de Reisende ikke betale for andet end Øl[3]. Forresten var det især Præsterne langs Veien, til hvem Reisende af Stand toge ind.
