rettelse af et norsk Universitet. Det var første Gang, at denne Tanke udtaltes i vort Land[1].
Det var næsten kun ved saadanne sjeldne Anledninger, at Christiania dengang modtog Besøg af fornemme Fremmede. Vort Land havde dengang ingen Tiltrækning for Reisende, og Ingen kom hid uden tvingende Nødvendighed, f. Ex. som Flygtninge i Krigstid.
Et saadant Tilfælde indtraf lige efter Stadens Anlæg, idet efter Christian den fjerdes Nederlag i Trediveaarskrigen adskillige Adelsmænd og Andre flygtede herop fra Jylland af Frygt for de keiserlige Tropper. Blandt disse var Søhelten Nils Juels Forældre, og under dette Ophold fødtes deres berømte Søn i Christiania 8de Mai 1629[2].
I 1640 fik man Besøg af en dengang endnu ganske ung hollandsk Kunstner, Albert van Ewerdingen († 1675), «sin Tids eneste Realist» og mærkelig ogsaa som den, der har øvet stor Indflydelse paa Dahl. Ewerdingen gjorde Studier af den norske Natur, en enkelt studie tyder endog paa Iagttagelser af Christianias nærmeste Omegn. Det var et Skibbrud, der havde bragt ham hid, han medbragte mange Skizzer herfra, og hans Discipel Gerard Ederna fra Frisland kom siden ogsaa her til Landet for at gjøre Studier[3].
1 1646 kom den bekjendte Skotte Montrose over Bergen til Christiania[4], og under Svenskekrigene saa man af og til betydeligere Officerer som Fanger, f. Ex. i 1658 Lorents Creutz og i 1676 Generalmajor Fersen. I 1690 opholdt den lærde Islænding Arne Magnussøn sig nogle Dage i Byen. Kun yderst faa Besøgende vides at have nedskrevet sine Reiseindtryk, saaledes som f. Ex. Corfits Braem 1674[5] og Matthias Skaanlund 1687[6].
Med Vertshuse eller i Nutidens Sprog Hoteller har Byen i
- ↑ Meddelelser fra Rigsarchivet. I. S. 42.
- ↑ Danske Magazin, 3. R. III, S. 28, Dansk hist. Tidsskr. 3. R. III, S. 419. Ogsaa Biskoppen i Viborg, Vandal, flygtede til Norge. Norske Samll. 8, I, S. 387. Af en Notits i Suhms nye Samll. III, S. 96 skulde man endog formode, at en «Prinds» (Frederik III?) i 1627 var flygtet til Norge, hvilket dog vel er en Misforstaaelse.
- ↑ Weinwichs Kunstnerlexicon, samt L. Dietrichsons Artikel i Morgenbladet for 1888. No. 226.
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift, II, S. 16o.
- ↑ Norske Magasin, II, S. 487.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. III, S. 176.
