delser, da England stod i et fiendtligt Forhold baade til Kongen af Danmark og til de nu af ham vundne Hanseater.[1] Foruden disse Borge anlagde han endnu en paa norsk Grund for at vinde fast Fod i Viken. Denne Fæstning kaldte han efter sin Konge Karlsborg, og den forekommer under dette Navn ogsaa længere ned i Tiden, indtil den ødelagdes i 1532 i Christiern IIs sidste Feide. Den antages at have ligget ved Aabyfjorden, omtrent midtveis mellem Gøtaelvens Munding og Svinesund.
I Vinteren 1455—1456 var det sandsynligvis, at der fra norsk Side foretoges et Angreb, udentvivl for om muligt at forstyrre eller erobre disse Fæstningsanlæg. Hr. Kolbjørn Gerst var Anfører, men desværre er den svenske Rimkrønike, hvis Fremstilling helst gaar ud paa at forherlige Hr. Thord Bonde, den eneste Kilde til Kundskab om dette Tog, det sidste af nogen Betydenhed i sit Slags for meget lange Tider. Det heder i Rimkrøniken,[2] at Nordmændene udgjorde tre tusinde i Tallet, og at de vilde „fare mod Hr. Thords Slot“, udentvivl Karlsborg, thi der tilføies, at Hr. Kolbjørn broutede med, at han snart skulde fordrive Svensken „af Norges Land“. Nordmændene skulle have paatænkt et natligt Angreb paa Slottet, men Hr. Thord var ved Speidere underrettet om denne Plan og tillige om, hvor hans Fiender vare at træffe. Han
- ↑ Styffe l. c. I v. Gherens utrykte Krønike heder det under 1454: „De Engelschen nemen by den Schagen VIII Schepe myt vissche. De brandeden de Strome van Bergen.“ I Mai 1456 sluttede Kong Christiern et Forbund med Carl VII af Frankrige imod England, der er et nyt Bevis paa den hule Ostentation, hvormed Christiern saa ofte fremtraadte ligeoverfor fjernere Magter. Han, som paa den Tid havde Hænderne fulde i Norden, forpligtede sig til at bistaa Frankrige til en Landgang i England med firti eller femti Krigsskibe og sex eller syv tusinde Mand. F. Schiern, Nyere historiske Studier, I, Kbh. 1875, S. 64. (Dument, Corps universel diplomatique du droit des gens, Amsterdam 1725, Fol., T. III, partie I, p. 239—240).
- ↑ Sv. Rimkrönikor, utg. af G. E. Klemming, III, S. 1—4.
