Paa svensk Side optræder Kong Karls Fætter, Hr. Thord Karlssøn Bonde, Sveriges Rigsmarsk, som Hærfører ved den danske og norske Grændse. Hr. Thord var en, som det synes, meget dygtig og i ethvert Fald af sine Krigsfolk og Landsmænd i det hele særdeles afholdt Mand, hvilket navnlig fremgaar deraf, at han er Rimkrønikens Helt og tillige besynges i anden samtidig Digtning.[1]
Hr. Thord tilbageslog først et dansk Angreb paa Smaaland, hvis anfører vi ikke kjende. De Danske havde her opbygget en Skandse, der antages at have ligget paa Veien fra Skaane til Jønkøping, og som de havde kaldt Danaborg, hvilket Navn Folkevittigheden derpaa forandrede til Danasorg.[2] Derpaa vendte han sig mod det for Sverige saa overordentlig vigtige Punkt, Gøtaelvens sydlige Munding, dengang dette Riges eneste Adgang til Nordsøen. For at skaffe sin Konge en Erstatning for Elfsborg, som var tabt, anlagde han her to nye Befæstninger, Billingsborg nær ved Udløbet og Guldborg ved den nuværende Skandse Gøta Lejon, og det heder, at der her aabnedes Havn for Englænderne, med hvem det ogsaa var naturligt nok for Sverige at knytte Forbin-
- ↑ H. Hildebrand (Sveriges Historia från äldsta tid till våra dager, förf. af Montelius m. fl., II, S. 314) forvexler denne Hr. Thord (Karlssøn) Bonde med en ganske anden Thord (Philippussøn) Bonde, naar han lader ham i 1455 ægte en Datter af en af Kong Christierns høitbetroede Mænd, Hr. Aage Axelssøn. Det rette Forhold sees hos Styffe, Bidrag till Skandin. Historia, III, CCLI—CCLII. En Forbindelse mellem Hr. Thord og Hr. dages Datter vilde ved denne Tid være utænkelig.
- ↑ Styffe, l. c. III, LXXXVII og de der citerede Kilder.
stina Jonsdatter, har været en Darre, men af et Dokument i Dipl. Norv. (VI, S. 520) sees, at hun har været en Hjerne. Neppe har hun dog været en Datter af Hr. Jon Hjernes Ægteskab med Hr. Sigurd Jonssøns Søster, thi i saa Tilfælde maatte Hr. Kolbjørns to Døtre, Cecilie og Begga, hans eneste kjendte Børn, vistnok have været med i den store Arv efter Junker Hans Sigurdssøn.
