Hopp til innhold

Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
X.


Krigsbegivenheder paa Rigsgrændsen, fornemmelig i Baahuslen, 1455—1456. Hr. Kolbjørn Gersts Nederlag. Hr. Thord Bondes Seire og Død.


Vi vende nu tilbage til Krigen mellem Nordens Konger, der atter var udbrudt, efterat det, ikke var blevet til noget med Fornyelsen af den til Pintse 1455 udløbne Vaabenstilstand. Som vi have hørt, var i Slutningen af Juni Lødøse hjemsøgt af de Danske og Norske og Elfsborg erhvervet af Christiern ved Overenskomst med Hr. Olaf Nilssøn. Dette Slot, som Kongen beholdt lige til 1471, synes nu at være overdraget Hr. Kolbjørn Gerst,[1] der en Tidlang, lige siden 1441, havde været forlenet med Baahus. Hr. Kolbjørn (Arnaldssøn) Gerst træder overhovedet ved denne Tid i Forgrunden som Krigsanfører. Han var en af de mange norske Herrer ved den Tid, om hvis Familieforhold, Personlighed og Levnetsomstændigheder kun lidet kjendes. Allerede 1437 forekommer han som Rigsraad. Sit Gods og sit meste Tilhold har han havt i Smaalenene. Hans Hustru Christina var en Datter af Hr. Jon Hjerne, og han har altsaa idetmindste ved sit Giftermaal hørt til den allerfornemste Kreds.[2]

  1. Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 111.
  2. Udgiverne af Dipl. Norv. (IX, S. 332) gjette paa, at Hr. Kolbjørns Frue, Chri-