Portugiserne havde i det r4de Aarhundrede lært af Genueserne de første Begyndelser til Søfart. Men det var dog først i det 15de Aarhundrede, at de ved den energiske Prins Henrik »Søfareren« (1394—1460) bleve drevne fremad til at gjøre Opdagelser langs Afrikas Vestkyst. Portugiserne havde i Kamp mod Maurerne i Marokko (Ceuta, 1415) erfaret, at Maurerne fik Hjælp fra sydligere Berberstammer, og at Maurerne drev Handel gjennem Ørkenen med sydligere Riger i »Ganuia« (Guinéa). Dette Land foresatte Prins Henrik sig at finde, skjønt Landets Tilværelse stred mod Oldtidens geografiske Forestilling, at der søndenfor Ørkenen ikke fandtes beboede Lande. Prins Henrik anlagde ved Forbjerget Sagres nær Cap S. Vincent et Observatorium, et Arsenal og en Skole for Sømænd, hvori disse oplærtes i Brug af de nautiske Instrumenter, som man nu havde faaet fra Araberne (Qvadrant, Astrolab og Jakobsstav), og fra Majorka Indkaldtes dygtige Sømænd og Karttegnere. Det er denne Foranstaltning, det skyldes, at astronomiske Instrumenter indførtes i Skibsfarten, at den Kunst at «navigere« opstod; thi fra Portugiserne vandrede den snart hele Verden over. Prinsen fik sine Landsmænd overtaltc til at forsøge Farten langs Afrikas Kyst, og trods mange uheldige Forsøg lykkedes det dem efterhaanden at naa fremad. Paa Veien opdagedes igjen de vestafrikanske Øgrupper — de Canariske Øer, Madeira
