havde strandet, var gaaet tilhavs for at redde sig og naaede Øen Gallega efter at have mistet sin Baad og kastet overbord en stor Del af sin Ladning, hvilket forørvrigt alle Skibene gjorde. Det Skib, som jeg var ombord i, frelste Gud fra alt ondt, skjønt det blev frygteligt tilredt; min Broder var ombord i det daarligste Skib, og ham skyldes det næst Gud, at det blev reddet. Under denne Storm naaede jeg, saa godt jeg kunde, Jamaica; der blev Havet roligt, men en stærk Storm førte mig ligetil »Dronningens Have«, uden at jeg fik Land i Sigte. Derfra seilede jeg, saa snart jeg kunde, mod Fastlandet (ɔ: Cuba), uagtet Vinden og en voldsom Stjøm var mig imod; jeg kjæmpede mod dem i 60 Dage og naaede i denne Tid kun 70 Leguas fremad. I al den Tid kom jeg ikke i nogen Havn, heller ikke hørte Stormen op; Regn, Torden og Lynild varede ved, som om Verdens Ende stundede til.
Jeg naaede Næsset Gracias à Diós 12te September, og derfra gav Herren mig god Vind og gunstige Strømforhold. I 88 Dage havde denne Storm varet, og saa længe havde jeg været tilsøs uden at se Sol eller Stjerner; Skibene trak Vand overalt. Seilene var iturevne, jeg havde mistet Ankere og Taugværk med Baadene og en stor Del af Fødemidlerne. Af mit Mandskab var mange syge, alle nedslaaede; mange havde forpligtet sig til at gaa i Kloster, og der var ingen, som ikke havde aflagt Løfter eller lovet Pilgrimsfærder. Mange havde ogsaa flere Gange skriftet for hverandre. Andre Storme har indtruffet, men ingen har været saa frygtelig eller varet saa længe; flere af mine kjækkeste Folk mistede ogsaa Modet. Men det, som pinte mig mest, var Bekymringen for min Søn, som jeg havde med, naar jeg betænkte, at han i saa ung en Alder — han var kun 13 Aar,[1] — var udsat for saa mange og saa langvarige Anstrengelser. Men Vor Herre gav ham saadant Mod, at det var ham, som opmuntrede de øvrige: naar man skulde lægge Haand paa Arbeidet, udførte han det, som om han havde været tilsøs i 80 Aar, og det var ham, som trøstede mig. Jeg var bleven syg, og flere Gange nærmede jeg mig Dødens Porte. Fra et lidet Kammer, som jeg havde ladet bygge paa Dækket, styrede jeg Kursen. Min Broder var ombord i det daarlige Skib, som var mest udsat for Fare; min Bekymring derover var stor, og saa meget større, som jeg havde taget ham med mod
- ↑ Fernando Colon, født i Aaret 1488, havde under denne Høstreise fyldt det 14de (ikke 13de) Aar.
