hans Ønske. Saadanne er mine Vilkaar, at 20 Aars Tjeneste blandt Anstrængelser og Farer ikke har gavnet mig mere, end at jeg den Dag idag ikke besidder i Castilien Tag over Hovedet, og hvis jeg vil spise eller hvile mig, maa jeg gaa til et Herberge eller en Kro, og oftest kan jeg ikke engang dette, fordi jeg ikke kan betale. Endnu en anden Sorg fyldte mit Hjerte: det var Mindet om min Søn Diego, som jeg havde efterladt i Spanien uden Forældre og fjernet fra min Stilling og Eiendomme, skjønt jeg var forsikret om, at Deres Høiheder som retfærdige og erkjendtlige Fyrster vilde give ham alt tilbage, endog med Renter.
Jeg naaede Landet Cariai, hvor jeg stansede for at udbedre mine Skibe, tage ind Fødemidler og bringe Hvile til de syge Folk. Jeg, som (det har jeg ovenfor nævnt) flere Gange havde været Døden nær, fik der Efterretninger om de Guldleier i Provinsen Ciamba, som jeg søgte efter. To Indiere førte mig til Carambaru, hvor Folkene gaar nøgne og bærer om Halsen Guldspeil, som de hverken vil sælge eller give bort; de nævnte mig flere Steder ved Havets Bred, hvor de sagde, at der fandtes Guldleier og Guld; det fjerneste af disse Steder var Veragua, som var 25 Leguas fra det Sted, hvor vi befandt os. Jeg drog afsted i den Hensigt at besøge dem alle, og da jeg kom halvveis, hørte jeg, at der fandtes Guldleier to Dagsreiser borte. Jeg besluttede at undersøge dem Dagen før St. Simons og St. Juda’s Dag (ɔ: 27de Oktober), som var fastsat til vor Afreise; men Natten forud reiste der sig en saa voldsom Storm, at vi blev nødte til at lade os drive, hvor Vinden førte os; og den Indier, som skulde føre os til Guldleierne, blev ombord hos mig.
Paa alle de Steder, hvor jeg er kommet hen, fandt jeg, at hvad jeg havde hørt fortælle var sandt, hvilket gav mig Sikkerhed for, at det samme var Tilfælde med Ciguare; dette ligger efter de Indfødtes Udsagn mod Vest, ni Dagsmarscher borte. De siger, at der er meget Guld, at Indbyggerne bærer paa Hovederne Prydelser af Koral og paa Arme og Ben tunge Smykker af Koral; ligesaa udstyrer de dermed Stole, Borde og Kister. De fortalte ogsaa, at Kvinderne bar Halsbaand, som rakte fra Hoved til Skuldre. Indiere fra forskjellige Landskaber var enige om alt det, jeg nu nævner, og de opregnede saa meget, at jeg vilde være tilfreds med en Tiendedel deraf. De kjendte ligeledes alle Peberplanter. I Ciguare har de for Skik at holde Markeder, efter hvad disse Folk fortalte, og de forklarede mig ogsaa Fremgangsmaaden ved
