Hopp til innhold

Side:Claus Pavels - Autobiographi.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
I.


Jeg er født den 1ste August 1769 paa Gaarden Kjørrefjord i Vandsøe Sogn, Christiansands Stift. Min Fader var Claus Pavels, residerende Kapellan til bemeldte Præstegjeld, min Moder Karen Tostrup, en Datter af Kammerraad og Foged Tostrup.1 Efter 6 Maaneders Ægteskab døde min Fader den 11te April s. A. I Smertens Bedøvelse, nedbøiet ved Forestillingen om sin saa meget tidlige Enkestand og sit ufødte og dog alt faderløse Barns tunge Skjæbne, faldt min nervesvage Moder i en hæftig Sygdom, der truede med Døden. En Cancellieraad von See fra Christiansand blev hentet, og medens han med Medicin med Held fremmede hendes Legemes Helbredelse, søgte han ogsaa at lindre hendes Sjels Lidelser ved Fortællingen om, at han ogsaa kjendte Verdens Modgang, da han i sit Liv havde havt 14 Processer og 4 Gange en saadan Tandpine, at han havde maattet trække et Par Tænder ud. Jeg tvivler, om mine Moder fandt hans Trøstegrunde saa kraftige som hans Lægemidler.

Ikke længe efter min Fødsel flyttede min Moder ud med mig til hendes Fader paa hans Eiendomsgaard Østhassel2, yderst ude paa Listerlandet, og der tilbragte jeg mine