Side:Claus Pavels - Autobiographi.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
13


med høi Nøſt: „Karen Holfeldts Skaal!“ hvorover Selſkabet ſad rød og feig og flad, men ſom baade hun og hendes Mand vare ſindige nok til at lee ad[1]. Men det allerværſte var, at han ordentlig ſtjal, gik ud i Dagbrækningen og plyndrede Jernbolte af et ſtrandet ſvenſk Skib, hvilke han gjemte under Sengen og ſolgte til en Landkræmmer Zacharias Bruſtad, der lod hele Læs afhente, naar mine Forældre var ude. Alle disſe ſmukke Egenſkaber, ſom han dog førſt paa den ſenere Tid begyndte at viſe, havde ingen Indflydelſe paa hans Adfærd mod mig. Den var ſaa blid og human, at den fortjente at fremſættes til Mønſter. At vinde min Kjærlighed og Fortrolighed ſyntes at være hans høieſte Attraae. Imidlertid vil jeg ikke nægte, at han benyttede ſig af min Fortrolighed paa en heel uædel Maade. Han overtalte mig nemlig til at betroe ham hver Familiehemmelighed, der i min Nærværelſe blev omtalt i mine Paarørendes fortrolige Kreds, hvorimod han paalagde mig den ſtrængeſte Taushed om alt, hvad han ſagde eller gjorde, ſom han troede ei vilde behage dem. Dette fandt dog iſær Sted før min Moders Giftermaal, og for at ſtemme mig hertil, daarede han min barnagtige Lettroenhed med noget myſteriøs Snak om en spiritus familiaris han havde i en Flues Lignelſe, ſom havde ſin Bolig paa et Loft over

  1. Der var engang et grueligt Spektakel mellem ham og min Stivfader (det er naturligviis fra en ſenere Periode, men jeg fortæller det her ſom et Bidrag til Heidrichs Charakteriſtik) da han en ſtormende Efteraarsaſten havde ſkudt i Gaarden mellem de aabne Høe- og Kornlader, og han, paa min Faders venlige Advarſel, lod denne vide at han havde traadt fine Børneſkoe. Han lod indrykke i Chriſtianſands Ugeblad nogle Spørgsmaale, den Sag angaaende, men da min Fader ſandt dette for grovt og ſagde ham op, ſadlede han om og ſkrev en ſaa nederdrægtig krybende Afbigt at han havde fortjent at kaſtes paa Døren hvilket maaſkee ogſaa var ſkeet, derſom jeg ikke havde ledſaget den med min hjertelige Forbøn.