Side:Claus Pavels - Autobiographi.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11


mer, ja kort efterat jeg havde lært at ſkrive (jeg troer det var i Slutningen af 1777) udarbeidede jeg paa egen Haand to eller tre Smaaſtykker, hver paa et Qvartblad, og jeg erindrer endnu at Rom. 8, 13 og det min Forſtand langt overſtigende 1 Cor. 10, 21 vare mine Texter. Mine Slægtninge læſte disſe Bogartikler med megen Glæde; ogſaa læſtes de med Fornøielſe af Præſten der, Provſt Bugge2, en overmaade retſkaffen Mand; kun var han aldeles indviet i de mähriſke Brødres Aand og vilde gjerne, at Andre ogſaa ſkulde være det, hvorfor han ogſaa i mit 8de Aar forærede mig en Bog, kaldet: Den Hemmelighed i Naadepagten i Chriſto, og ſkrev foran i den: „Den Aandepagt, min kjære Claus Pavels!, din Frelſer har ſluttet og indgaaet med dig i Daaben, da han i ſit dyrebare Blod aftoede dig af dine Synder, bevare dig og gjøre dig agtpaagiven paa hans Ord, indtil du evig ſeer ham og nyder ham.“ Han tilbød min Moder at gjøre Begyndelſen med min Underviisning i det latinſke Sprog. Jeg gik ogſaa adſkillige Gange til ham, ſom boede en lille Fjerdingvei fra Øſthasſel, læſte Declinationer i Ancherſens Grammatik og Gloſer udenad i Cel1arii liber memorialis. Men det varede kun kort; man fandt nok paa alle Sider, at den Nytte, jeg kunde høſte af denne Underviisning, ikke ſvarede til det Bryderie, den voldte baade ham og mig, og det blev beſluttet at forſkrive en ordentlig Huuslærer.

Min Fader havde en Univerſitetsven, Juſtitsraad og Kirkeinſpektør Baſtholm i Kjøbenhavn; til denne ſkrev min Moder, og bad ham ſkaffe ſin gamle Vens eneſte Søn en duelig og retſkaffen Informator. Han ſvarede meget forbindtligt, at hendes Ønſke kunde vorde opfyldt, og at en Lærer var at faae, ſom uden Tvivl vilde opfylde alle de Fordringer, der kunde gjøres til ham, kun faldt han lidt koſtbar, da han foruden fri Reiſe og Alting frit i Huſet forlangte 60 Rd. aarlig Løn, hvilket dog ikke var ſaa ubilligt, naar man betænker,