lidt Handel; der var Havne nok i Nærheden, hvor Skibe kom ind for Modvind eller for at gjøre Havarie, Skjær og Sandbanker, endog paa min egen Gaards Grund, hvor Skibe strandede næsten hvert eneste Aar. Ja jeg er sikker paa, at den salige Mand aldrig havde vidst noget bedre for mig; jeg havde vel ogsaa fundet mig deri, og hvem veed, hvilken stormægtig Kaperrheder jeg i dette Øieblik havde været! Gud skee Lov, min Moder blev frisk, og den gamle Plan fulgtes.
Og paa det fuldkomneste harmonerede denne Plan med min Tilbøielighed. Ved det eensomme, stillesiddende Liv blev Læsning snart min høieste Glæde. Børneskrifter havde man dengang ikke saa hensigtspassende, som adskillige af dem, man siden fik, overalt var Børneskrifter noget, hvorom mine Opdragere ingen ret Idee havde, da ingen saadanne vare til i deres Barndom. Jeg maatte altsaa nøies med de faa og gamle Bøger, meest af theologisk og moralsk Indhold, som min Morfader og Fader havde efterladt, og herved blev jeg da efterhaanden saa fortrolig med Homelitik, Asketik o. dsl., at ingen anden Studering var mig tænkelig end theologisk og ingen anden borgerlig Bestemmelse end Religionslærerens, hvilket og var min Moders inderligste Ønske. Jeg var en meget flittig Bibellæser, og sandelig, min Uskyldighed tog aldrig Forargelse af Loths eller Judæ, Davids eller Salomos Elskovshistorier, af Hoseæ Hoerqvinde eller Ezechiels to ublue Søstre, som nok overalt faa eller ingen Børn eller voxne Folk have taget, førend Voltaire og hans Abekat Horrebow og den hele øvrige høipriselige Reformatorflok paa fransk, engelsk, tydsk og dansk gjorde dem opmærksomme derpaa. I Psalmebogen var ingen Psalme mig ubekjendt og mange lærte jeg udenad, af hvilke det er mig en fyldestgjørende Glæde at kunne tillægge, at jeg i mit 42de Aar ikke har glemt en eneste. Prædikener, især Biskop Herslebs ei allene læste jeg flittigen, men øvede mig ogsaa i at deklamere dem oppe paa min Moders Kam-
