Side:Claus Pavels - Autobiographi.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
7


boerne om Vinteraftenerne ſamledes i vor Drengeſtue (Borgeſtue kaldte man den) for at ſladre et Par Timers Tid. Ofte gik min Morfader, medens han levede, og Farbroder Jørgen, naar han var friſk, ned til dem, og Talen var da gjerne om deres Fiſkerie og Søereiſer, ſom det, der meeſt interesſerede dem. Og i denne Kreds faldt Farbroder Jørgen engang paa at forelæſe Tullins Digt om Skabningens Ypperlighed, hvoraf viſt ikke han ſelv forſtod Halvdelen og hans Tilhørere en Tiendedeel! I øvrigt hang han ſtivt ved gamle Meninger og Skikke fra hans Mamas Tid, og var den mindſt elſkværdige i vor huuslige Kreds. Hans Søſter, Præſte-Enken Mad. Tyrholm, ellers Faſter Anne, var ligeledes til Aars, me ung, ſund og munter var hendes Sjel til hendes Dødsdag. Jeg har ikke ſeet et aldrende Menneſke, der ſaa aldeles kunde afholde ſig fra at lade de Yngre føle ſin Alders Superioritet. Forreſten var hun uden Politur, kom aldrig i Selſkaber og gik yderſt ſimpelt og gammeldags klædt, men hendes Hjerte var ſaare fortræffeligt.

Dette var da min tidligere Barndoms Selſkab. De vare, iſær tre af dem, overmaade agtværdige Menneſker, men derhos aldeles uſkikkede til at opdrage en tilvoxende Dreng og endnu mere til at udgjøre hans eneſte Selſkab. Selv min Morfader havde aldrig havt Sønner (min Moder var hans eneſte Barn) og han var da egentlig den, hos hvilken nogen Theorie og Erfaring ſkulde ventes. Drenge af min Alder og Stand fandtes ikke i Miles Afſtand fra mit Hjem og med Bønderdrengene i Naboſkabet var det mig forbudet at omgaaes og lege. At Standsfordomme blandede ſig ind i dette Forbud, vil jeg ikke nægte, men Hovmod bør jeg dog ikke kalde det, thi de viſte en Venlighed og Høflighed mod Bønderne, ſom disſe ogſaa ærligen paaſkjønnede og gjengjeldte. Hovedgrunden til Forbudet var nok Omſorg for min Helbred og Moralitet. Mit Temperament ſtemte ogſaa fuldkommen over-