Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/26

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XVIII


Lille Juleaften 1840 gav Skjæbnen mig et ſmerteligt Stød, da min fortræffelige Huſtrue døde, kort efter at have beſøgt ſit Fædreneland. Aaret efter døde min yngſte haabefulde Søn Viggo. Mit ſenere Liv er mine Landsmænd tilſtrækkeligt bekjendt.

Den 28de October 1856 feiredes mit Jubilæum af Univerſitetets Lærere og Studerende paa en for mig ſærdeles rørende Maade, idet man havde ladet ſlaae en Medaille i denne Anledning og de Studerende havde ladet forfærdige en Buſte af Gibs, ſom blev opſtillet i Obſervatoriets runde Sal, en anden af Marmor, ſom opſtilledes i Samfundets Locale, og i ſtort Optog med Fahner ankom til Obſervatoriet, afſang en Sang, og lod mig af Samfundets Formand lykønſke i dets Navn. Hans Majeſtæt lod mig ved den ældſte Statsraad Vogt overbringe Medaillen for Borgerdaad i Guld [1]. Ved at kaſte Blikket tilbage paa mit foregaaende Liv kan jeg ikke andet end tilſtaae, at Skjæbnen har været mig ualmindeligt gunſtig, og at mine Beſtræbelſer ere bleven vurderede langt over Fortjeneſte.

  1. Beretning herom findes i Illuſtreret Nyhedsblad for 1856 No. 44 for 1ſte November.