Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/130

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
102

veiede 40 rusſiſke Pund. Da nu Rusland ogſaa er rigt paa Sølv og de fleſte andre Metaller, ſaa yttrede jeg til Hr. Kolonoff, at Rusland var det rigeſte Land i den gamle Verden, og da man, ſom jeg havde hørt, nu endog havde lært, at tilberede Champagner af Aſtrachanſke Druer, ſaa manglede det intet andet af Jordens Herligheder, end at det ogſaa frembragte Diamanter. Han ſvarede: „dem vil man vel ogſaa ſnart ſinde“. Og virkelig ſyntes denne Forventning ſtrax efter under Hr. v. Humboldts Ophold i Ural at være gaaet i Opfyldelſe.

En Dag da vi havde ſpiiſt til Middag i vort Hotel, indtraadte to Perſoner i Salen og bade om Tilladelſe til at viſe deres Kunſter for Gjeſterne. Den ene ſpillede paa een Gang 6 Inſtrumenter, Harpe, Mundorgel, Trompet, Gongon, Bækken og Klokkeſpil. Klokkeſpillet var befæſtet paa en Hjelm, han bar paa Hovedet, Mundorgelet var ſtukket ned i Veſten, og naar han dreiede Hovedet imedens han blæſte i de forſkjellige Piber af dette, ringlede Klokkerne. Harpen ſtod paa Gulvet og ſpilledes med den ene Haand, i den anden holdt han Trompeten, Bækken og Gongon bleve ſlaaede med Knæet og Foden. Den anden var en Taſkenſpiller, ſom havde været Huſar i Danſk Tjeneſte i Holſteen. Iblandt de ſædvanlige Kunſter ſaadanne Perſoner pleie at viſe, var der en, ſom foraarſagede megen Munterhed. Han ſtillede paa det lille Bord, hvorved han ſad, tre omvendte Metalbægere, rullede nogle Brødkugler og kaſtede 4 af disſe under det midterſte Bæger, og ſpurgte derpaa, under hvilket man vilde, at Kuglerne ſkulde ligge, og da Bægerne løftedes op, laae de virkelig paa det forlangte Sted. I Hotellet logerede to unge Kjøbmænd fra Bergen, af hvilke den Ene ſtillede ſig tæt ved Bordet paa Taſkenſpillerens høire Side, for at opdage, hvorledes det gik til. En Gang tog Kunſtneren Bægeret paa høire Side i Haanden og lagde 4 Kugler paa Stedet, men i det han ſatte Bægeret over dem, dreiede han, ſom om han tilfældigviis ſaae efter noget, Hovedet til venſtre Side, og i dette Øieblik ſnappede vor Landsmand hurtigt den ene Kugle. Nu ſpurgte Kunſtneren, hvor mange Kugler der var under Bægeret? Vor Landsmand, ſom ſtod med Kuglen i den lukkede Haand, ſagde driſtigt 3. Kunſtneren paaſtod 4, og ſpurgte, om han vilde vædde. Ja, ſvarede den førſte, en Rubel. Nei, ſagde den anden, „lad det blive ved et