ning, og det samme kan næsten med fuld ret siges om den store del av landet hvorover ingen nøiagtige karter haves. Mængden av de gjenstande der er anlagt i disse vide strækninger, vidner ei alene om en makeløs utholdenhet i at sammenskrape oplysninger, men tillike om et usedvanlig talent til at benytte de ofte motsigende og i almindelighet utydelige og ufuldstændige krokier og beskrivelser, der foruten de officielle veikarter, hvilke dog kun omfatter en ubetydelig strækning av det store indland, utgjør de eneste hjælpemidler for kartkonstruktøren. Man tar derfor ikke i betænkning at erklære dette kart for at være et i høieste grad fuldstændig arbeide …… Dette kart maa saaledes, uagtet den mindre heldige gravyre, ansees for et yderst fortjenstfuldt arbeide, der fuldkommen opfylder sin hensigt, at tjene som et generalkart over fædrelandet, og forfatteren har ved dette verk end mere forøket sine store fortjenester som videnskapsmand Verkets mangler kan dels rettes ved en omhyggeligere korrektur, dels kommer de ikke forfatteren til last, og de der ikke kan rettes, forsvinder som bagateller i sammenligning med kartets øvrige utmerkede egenskaper.»
Betegnende for den omhu Munch ofret paa at skaffe sig førstehaands oplysninger til uklare partier av kartet, er hans henvendelse til vennen Lange da denne i 1843 drog kysten rundt for at sanke stof til sin klosterhistorie. Det kunde gjælde et nes i Nordfjord eller en bygdevei i Gauldalen, men spørsmaalene stilles saa nøie at man formelig aner hvor grant spørgeren saa strøket for sig, og hvor det pinte ham ikke at kunne se grant nok.
