naadde at slaa fast at der i dette særdeles vigtige punkt var en aabenbar forskjel tilstede mellem de tre nordiske folks oprindelige riksforfatninger. De øvrige bidrag til «Samlingerne» var dels gjengivelser av en række av de ældste bevarte gammelnorske breve, ledsaget av oversættelse, deriblandt Bergensbispen Haakons interessante korrespondanse fra aarene omkring 1340. Dels var det «Nogle ældgamle hidtil ubekjendte norske Slegtregistre». Endelig meddelte han et sæt «Geografiske og historiske notiser om Orknøerne og Hetland» — ledsaget av to karter han hadde tegnet.
Just dette bidrag peker videre fremover i Munchs virksomhet, som vi vil faa se — baade for emnets og for karternes vedkommende. I samme bind av «Samlingerne», det 6te, var det Keyser offentliggjorde sin ovennævnte epokegjørende avhandling om nordmændenes herkomst. Alt tydet paa at de to nye norske historikere stod ved indgangen til en produktiv periode. Men netop nu holdt dette eneste norske tidsskrift for historie op at komme ut — samtidig med at det nye danske «Historisk Tidsskrift» stiftedes.
«GUDE- OG HELTESAGN.»
De følgende fem aar maatte Munch undvære et videnskabelig organ„ Vi finder ham nu og da som bidragsyder i fætteren Andreas Munchs dagblad «Den Constitutionelle», men væsentlig med anmeldelser og polemiske stykker, bl. a. til forsvar for vennen Welhavens utnævnelse som lektor i filosofi. 1 1840 leverte han en længere skildring av «Nordmændenes Deltagelse i Korstogene» i landets eneste illustrerte ukeblad «Skilling-Magazin». Samme aar utgir Munch atter en skolebok, «Verdenshisto-
