Hermed var den «norske historiske skole», som Molbech døpte Munch og hans venner, proklamert som et stridens element i Norden. Samtidig kom den gamle kong Frederik den sjettes død til at gi støtet til at Danmarks patriotiske og liberale ungdom blev grepet av begeistring for skandinavismen. Mellem disse to national-anskuelser maatte der komme til sammenstøt, saa snart disse danske skandinavister tonte flag og røbet at de drømte om en fornyelse av Kalmar-unionen. Imidlertid varte det en stund inden det kom saa vidt; først maatte ogsaa gamle kong Karl Johan vandre i graven.
FØRSTE AVHANDLING.
Som universitetslærer har vi allerede set ham beskjæftiget med forelæsninger over Europas historie i middelalderen. Samtidig var han de to første aar efter hjemkomsten sysselsat med at gjennemgaa sine og Keysers hjembragte avskrifter av de gamle lovbøker og forberede teksterne til trykning — et møisomt arbeide som krævte stor nøiagtighet og sundt kritisk skjøn.
Denne beskjæftigelse med de gamle love fremkalder Munchs første selvstændig videnskabelige avhandling, som han i 1838 lot trykke i Kristianiahistorikernes organ «Samlingerne» hvor han snart blev en flittig bidragsyder. Avhandlingen er en grundig utredning av det gamle Norges administrative forfatning, under titelen «Om de saakaldte Lendirmenn i Norge». Munchs tætbygde fremstilling av dette hittil dunkle emne blev grundlæggende for al senere behandling av den gamle norske statsret. Alt i ett kastedes der tillike streiflys ind over tilsvarende forhold i nabolandene, hvorved han — uten at fremhæve dette som noget tilsigtet — op-
