Munchs vedkommende blev opholdet i Stockholm dog ganske kortvarig. Allerede ved pinsetid fik han nemlig utnævnelse som lektor i historie.
Under hans fravær var gamle professor Steenbloch avgaat ved døden, og kandidat Ludvig Kristensen Daa — Wergelands ven —, som hadde været konstituert docent i faget, blev ved den endelige besættelse av embedet forbigaat til fordel for den jevnaldrende Munch. De liberales organ «Morgenbladet» raste, og Daa blev for livet sin heldige medbeilers arge fiende; men intelligenspartiets nystiftede dagblad «Den Constitutionelle» bet dygtig fra sig. Slik gik det for sig at Munch kom hjem fra sin utenlandsfærd som et motsigelsens tegn. Det skedde ved midtsommer 1837. Ved juletid kom Keyser. Han var utnævnt til Steenblochs eftermand i professoratet, samtidig med at hans eget lektorat blev besat med Munch. Mens Munch skyndte sig hjem til sit nye embede, ængstelig for intriger til fordel for medbeileren, hadde Keyser tilbragt ogsaa næste halvaar i Stockholms, Upsalas og Lunds biblioteker.
EMBEDET.
Munch tok straks fat med forelæsninger over Europas historie i middelalderen — et emne han i aarevis maatte terske og terske om igjen for de nye kuld studenter; av og til valgte han, efterat han i 1841 var utnævnt til professor, ogsaa at skildre den store franske revolution. Keyser besørget den stadige undervisning saavel i gammelnorsk sprog («oldnorsk») som i Norges middelalders-historie.
Første gang Munch fik adgang til at holde forelæsninger over emner av Norges historie, var i vaarsemesteret 1845, da han efter opfordring gav
