og ven Rudolf Keyser satte kursen til Kongens Kjøbenhavn, gamle Frederik den sjettes fredsommelige residens.
Kjøbenhavn var dengang — 20 aar efter skilsmissen mellem «tvillingrikerne» — fremdeles norske akademikeres aandelige hovedstad. For Munch, som hørte med til det Welhavenske intelligensparti, var det visselig kjært at kunne komme den netop florerende guldalder-literaturs bærere paa nærmere hold; men nogen stor oplevelse bød opholdet ham egentlig ikke. Det eneste epokegjørende som indtraf i den danske literatur i de to aar, mens han bodde i Kjøbenhavn, var fremkomsten av H. C. Andersens «Eventyr» og av Hertz’s romantiske skuespil «Svend Dyrings Hus». Forsaavidt kan det stilfærdige aandsliv i aandens hovedstad ikke ha virket forstyrrende paa hans flid; ovenpaa Wergelands-uroen, unions-uhyggen og bondestortings-demokratismen hjemme maatte opholdet i Frederik den sjettes og Oehlenschlägers, kansellienevældets og vaudevillernes Kjøbenhavn forekomme ham at være et idyllisk miliø for hvetebrødsdagene.
Man vet at egteparret Munch blev mottat med megen gjestfrihet i hyggelige danske hjem, og at de altid bevarte glade minder fra dette sit første ophold i Kjøbenhavn. Det var vennen Schweigaard som saa at si overlot dem sin netop ledige plads i stuerne, idet han ved sin utnævnelse til juridisk lektor efter Fr. Stang blev kaldt hjem akkurat i de dage Munch og Keyser drog hjemmefra. Munch og frue vanket bl. a. meget i pastor Grundtvigs hus, og gjorde overalt lykke ved sit lyse muntre sind og sin musikalske begavelse.
Det arbeide Keyser og Munch hadde at utrette, var at gjennemgaa alle de mange gamle pergamentsbøker som indeholdt oldnorske lovtekster, og skrive
