«Samlinger» var Kristiania-historikernes organ, «Urda» Bergens-arkæologernes; de begyndte at utkomme i 1833 og 1834. I Bergen var det eidsvoldsmanden Christie og den alsidige biskop Neumann som var de ledende og ydende; i 1825 hadde de stiftet et «Museum for Oldsager og Konstsager, og et Naturaliekabinet af indenlandske Naturalier» og var gaat i gang med indsamling av oldsaker og diplomer samt utgravning av gravhauger — nu tok de trøstig fat med et «Norsk antikvarisk-historisk tidsskrift». Foretagendet var et utslag av dilettantisk begeistring; noget i likhet med trønderen kaptein Klüwers «Norske Mindesmærker», som var utkommet i 1823 samtidig med eidsvoldsmanden Chr. M. Falsens populære «Norges Historie». Begeistringen gjennembævedes tillike av en barnlig følelse av hjælpesløshet; byens poet Lyder Sagen, som i 1824 sammen med en kollega paa Parnasset, politikeren Herman Foss, hadde utgit en omstændelig «Bergens Beskrivelsen var med ogsaa her og indledet første hefte med en sang, hvori følgende hjertesuk sniker sig ind:
O, vare nær vi hine oldtidsskrifter,
i sagaslottet hist i Axelstad!
Nei — i det fjerne blot som gjennem rifter
vi skimte skattene nysgjerrig glad;
een gang imellem leiligheden vifter
til vor afsides vraa et sagablad —
Saa ensomme og uden hjælp vi famle,
og smaaligt er — vi veed det — hvad vi samle.
Sagablade blev heller ikke gjenstand for de bergenske dilettanters granskning, uten forsaavidt de kunde hjælpe til ved tydningen av de arkæologiske gaater som man trøstig gav sig i kast med. Ikke mindst Christie selv var en vaaken medarbeider, som søkte at følge med paa forskjellige hold;
