handling om «De gamle Skandinavers Vaaningshuse»; desuten skal han i tiden omkring 1825 ha arbeidet paa en forklaring av den stadig debatterte mytiske saga-indledning «Fundinn Noregr», som hans kollega Georg Sverdrup fandt «meget sindrig», og som han formodentlig gav tilbedste naar han med nogen semestres mellemrum foredrog et kort kursus i «Fædrelandets historien En av hans tilhørere (senere stiftsprovst P. A. Jensen) har git ham det skudsmaal at han «unegtelig var den livligste av vore lærere. Historie fik man rigtignok ikke, men vel historiske anekdoter, og det hele pensum som i dette semester blev foredrat, lot sig meget bekvemt baade faa tillivs og fordøie i løpet av et par dagen — Platou var en administrativt anlagt natur; ikke alene var han universitetets økonom, men tillike ekspeditionssekretær i indredepartementet og ovenikjøpet i flere aar statssekretær; desuten vedblev han til sin død (1833) at være den energiske og intelligente leder av Selskapet for Norges Vel og av dets fortjenstfulde organ «Budstikken» Til hans fag hørte ogsaa statistik, hvorover han jevnlig holdt forelæsninger, mens han kun ide aller første aar efter universitetets oprettelse foredrog historie. — Ingen av disse bestaltede faglærere synes at ha været den unge Munch til nogen nytte.
I en artikel han under sit lange ophold i Kjøbenhavn utarbeidet for «Maanedskrift for Literatur», leverte kandidat Munch en kritisk utredning for danske læsere av hvad der i Norge siden skilsmissen fra Danmark var utrettet paa nationalforskningens omraade, formet som en anmeldelse av de to større publikationer som netop i de sidste aaringer manifesterte den sterke nationalhistoriske interesse som var vaaknet hos den dannede almenhet: «Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie» og «Urda».
